Borgerlige klar til at bryde konventioner i terrorsager

Danmark skal have mulighed for at fratage terrordømte dansk statsborgerskab, mener de borgerlige, der vil se stort på internationale konventioner. Regeringen kalder forslaget signalpolitik.

Den terrorsigtede Sam Mansour fremhæves af Venstre som en person, som ikke burde have danske statsborgerskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEANNE KORNUM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En international konvention skal ikke stå i vejen for, at en terrordømt person skal have frataget sit danske statsborgerskab.

Det mener Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance, som onsdag har præsenteret 12 forslag til bekæmpelse af religiøs radikalisme og støtte til for eksempel Islamisk Stat (IS) i Syrien eller Irak.

Oppositionen mener blandt andet, at man skal kunne tage statsborgerskabet fra personer, som tidligere har fået tildelt dansk pas, men er blevet dømt efter terrorloven. Det vil sandsynligvis betyde et brud på en eller flere internationale konventioner, men den sti er de borgerlige parate til at afsøge.

»Det kræver formentligt, at vi bryder nogle konventioner,« erkender Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen (V).

Han ser helst, at terrordømte sendes helt ud af landet, »hvis et andet land vil have dem«. Er det ikke tilfældet, må de blive i Danmark på såkaldt tålt ophold under opsyn af myndighederne.

»I så fald mener vi, at tålt ophold skal strammes, så der er bedre opsyn med dem,« siger Martin Geertsen, som fremhæver dansk-marokkanske Sam Mansour som et godt eksempel på en person, der ikke burde kunne kalde sig dansk statsborger.

Mansour blev i 2007 dømt for at opildne til terror og sidder lige nu på anklagebænken i en lignende sag. Her ventes dommen at falde torsdag.

Sendes en person ud af landet efter en terrordom, kan det betyde, at en familie bliver splittet op, hvilket også er på kant med konventionerne. Den tanke er ikke rar, erkender Martin Geertsen, men igen må hensynet til den terrordømte og konventionerne vige, siger Venstre-ordføreren.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen (DF), er enig. Han mener yderligere, at man skal forhindre, at børn bliver taget med ud af landet af den terrordømte.

»Det er et problem, hvis en terrordømt person får frataget statsborgerskab og bliver udvist, og børnene så rejser med. Der må kommunen gå ind og vurdere, om det er det bedste for barnet at blive fjernet fra sin forældre,« siger Martin Henriksen.

Regeringen præsenterede i september en plan for at imødegå problemerne med radikale kræfter, efter oplysninger om, at flere end 100 personer siden 2011 ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er draget i krig i Syrien og Irak - heraf omkring 25 i 2014.

Regeringens forslag lægger bland andet op til at inddrage pas og indføre et udrejseforbud til personer, man mistænker vil rejse i krig for at støtte eksempelvis IS. Men det er altså langt fra nok, mener de borgerlige.

Regeringen mener dog ikke, at det vil hjælpe at fratage statsborgerskab fra terrordømte, når de alligevel vil ende på tålt ophold. Justitsminister Mette Frederiksen (S) kalder forslaget for symbolpolitik, mens retsordfører Trine Bramsen (S) fra Socialdemokratierne ikke tror på en egentlig effekt.

»Der er ikke noget, der peger på, at det er den løsning, som får unge til ikke at gå i hellig krig. Der peger alle erfaringer på, at det kræver samarbejde med de religiøse miljøer, at man får fat i de unge tidligt og får familierne på banen,« siger Trine Bramsen.