Borgerforslag om medfaderskab lander på Folketingets bord

På to dage har et borgerslag om juridisk anerkendelse af medfaderskab opnået over 50.000 støtter.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På to dage har et borgerforslag om juridisk at anerkende medfaderskab opnået støtte fra over 50.000 vælgere i Danmark.

Dermed sendes forslaget nu til Folketinget, hvor partierne skal overveje, om de vil fremsætte det som forslag i Folketingssalen.

Forslaget sigter på at ligestille familier med to fædre med familier med to kvinder og heteroseksuelle forældre.

I dag kan man juridisk dele et forældreskab mellem en mand og kvinde eller mellem to kvinder. Men man kan ikke dele det mellem to mænd. Det er den forskel, forslaget vil ændre.

I sin begrundelse for forslaget nævner stiller Søren Kristensen Juliussen, at det har betydning for juridiske forhold såsom om forsørgerpligt, arv, samvær og forældremyndighed.

Han forklarer, at forslaget er opstået, efter han og hans mand har fået en datter.

»Baggrunden for forslaget er, at jeg i november blev medfar til min datter sammen med min mand, som jeg har været sammen med i 15 år, gift i otte år.«

»Vi fik vores datter og har oplevet, at jeg som medfar ingen rettigheder har til at gøre noget for min datter eller hjælpe min datter videre i nogle af de ting, der kræver et juridisk forældreskab.«

Den manglende juridiske status som forælder for sin datter har betydning i tilfælde af store livsændrende begivenheder. Men det er faktisk også ret tydeligt til hverdag:

»Jeg kan ikke tage min datter med til lægen. Jeg kan ikke hente receptpligtig medicin. Jeg kan ikke skrive hende op til daginstitutioner.«

»Jeg skal have tilladelse til at hente fra daginstitution, når vi når dertil,« nævner Søren Kristensen Juliussen som eksempler.

De første partier i Folketinget har reageret på forslaget. På sociale medier har både De Radikale, Frie Grønne og løsgængeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille erklæret sin støtte til forslaget.

Til Jyllands-Posten siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Liselott Blixt, at hun umiddelbart også bakker op om forslaget. Hun har dog ikke nået at vende det med sine partifæller i Folketinget.

Til TV 2 oplyser Venstres familieordfører, Marlene Ambo-Rasmussen, at hun også umiddelbart er positiv. Hun vil dog gerne have vendt sagen og sikre sig, at det ikke får en utilsigtet effekt i forhold til eksempelvis rugemødre.

Dermed synes der er være rigeligt med partier, som potentielt vil fremsætte forslaget i Folketinget. I stedet synes spørgsmålet nærmere at være, om der er flertal.

Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper, siger til Jyllands-Posten, at hun har sympati for forslaget »men at man skulle nok gå i en anden retning.«

Hun ønsker at fjerne kønnet – altså ordene mor og far – og i stedet blot omtale forældre i dansk lov. Samtidig vil Enhedslisten have mulighed for tre eller fire forældre til et barn.

Hvis en anerkendelse af medfaderskab er det, der kan samle et flertal, vil Enhedslisten dog ikke stå i vejen for det.

/ritzau/