Borgere står i kø for at flytte fra to ud af tre kommuner

Over de seneste fem år har kun 35 ud af landets 98 kommuner fået flere tilflyttere, viser en analyse fra KL. Udkantsdanmark er ikke populær, og derfor skal der en langsigtet politisk strategi til at vende udviklingen, siger forskningschef.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To tredjedele af landets kommuner har siden 2009 oplevet en massiv fraflytning i forhold til tilflytningen, viser en analyse som KLs nyhedsbrev, Momentum, har lavet.

Tallene viser, at det kun er hovedstadsområdet samt de større provinsbyer, der har tiltrukket flere tilflyttere end fraflyttere de sidste fem år. Omvendt oplever kommuner som Lolland, Morsø, og Thisted, at helt op til 35 procent flere flyttede fra kommunen end til.

Hans Thor Andersen, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, fortæller, at tallene skal forklares ud fra to aspekter - men kun det ene er af alvorlig karakter: Områderne med den største nettofraflytning de sidste fem år har meget lang transporttid til vækstcentrene. Det er for besværligt for pendlere:

»I de områder har udviklingen gennem mange år gået den forkerte vej. Folk flytter derfra. Det er de dårligst uddannede, som bliver tilbage, og en stigende del har ikke berøring med arbejdsmarkedet. Og det bider sig selv i halen, jo flere der flytter væk fra området,« siger Hans Thor Andersen og tilføjer beroligende til de mindre ramte kommuner:

»Den her slags udviklinger går typisk i bølger og er meget konjunkturbestemte. I 1960erne var vi alle sammen enige om, at alle ville flytte mod byerne, så det begyndte vi at planlægge efter. Men så gik det pludselig den anden vej, og i 1980erne ville folk ikke til hovedstaden. Derfor skal vi have lidt ro på, når vi taler om de her ting,« siger han til Momentum.

Lolland Kommune har flest nettofraflytninger fra 2009 til 2013, og halvdelen af tilflytterne er ifølge Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), på overførselsindkomst. Han forklarer, at indbyggerne på Lolland samlet set lægger færre og færre penge i skatter, og at kommunen alene i 2014-budgettet har skulle spare 70 millioner kroner. Lolland Kommune har derfor hyppigt benyttet sig af statens nedrivningspulje, hvor kommunen får penge til at rive tomme, grimme huse ned.

Hans Thor Andersen betegner nedrivningsstrategien som »symptombehandling«:

»Der skal en national og langsigtet politisk strategi til, hvis man vil skabe ny udvikling i disse områder. Og det er ikke klaret med, at det offentlige pumper aktivitet derud. Det private erhvervsliv skal også være med. Og det er afgørende, at vi ikke glemmer det igen, lige så snart den økonomiske krise begynder at lette. Der vil stadig være behov for at holde hånden under de her områder,« siger han til Momentum.

Ifølge Momentum skal deltagerne på KLs topmøde fredag diskutere konsekvenserne af til- og fraflytningen for de forskellige kommuner.