Da partileder Uffe Elbæk fredag bad pressen tage plads i en rundkreds over for Alternativets ni folketingsmedlemmer, på sommergruppemødet på Bornholm, kunne han gøre det i forvisning om, at han har fundet et politisk flertal for et af partiets forslag om mere direkte demokrati.

Tilbage i november 2014 foreslog Uffe Elbæk, at 50.000 underskrifter fra danskerne skal kunne tvinge Folketinget til at behandle et lovforslag.

Dengang mødte det modstand hos Elbæks gamle parti, de Radikale, der skulle blive enige med den daværende S-regeringspartner.

Men nu har de Radikale skiftet holdning, og dermed har Alternativet samlet et flertal bag forslaget udenom regeringen.

»Vi har kigget på, hvordan vi kan skabe en ny politisk kultur. Vi skal se på, hvordan vi kan lave et langt mere inddragende og involverende demokrati,« siger partiets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist.

De demokratiske kanaler

Som reglerne er i dag, er det kun de folkevalgte politikere og ministre, der kan sende et lovforslag til behandling i Folketinget, men hvis det står til Alternativet skal almindelige danskere have mere direkte mulighed for at sætte en dagsorden.

Hvis de stabler en underskriftsindsamling om et lovforslag på benene og får 50.000 danskere til at skrive under med Nem-ID, vil Folketinget altså være pålagt at skulle behandle lovforslaget – også selv om ingen af folketingsmedlemmerne eller ministrene vil tage sagen.

Ud over de Radikale har Alternativet hentet opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, de Konservative, Enhedslisten og SF. Kun Venstre og Socialdemokraterne afviser at stemme for forslaget.

»Vi har allerede nogle gode demokratiske kanaler mellem Folketinget og borgerne. For at dit forslag skal behandles, kræver det bare, at man kan finde ét folketingsmedlem, som vil fremføre din sag for Folketinget,«siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

»Hvis ikke man kan det, er chancen, for at forslaget bliver vedtaget, alligevel ikke så stor,« mener hun.

Forslaget ændrer intet

Men selv om Alternativet får politiske rygklap fra størstedelen af Folketinget, er det uvist, hvor stor en forskel underskriftsindsamlingsforslaget kan gøre.

Hvis man kigger på de underskriftsindsamlinger, der er blevet sat i værk siden 2011 på Danmarks førende underskriftsindsamlingsside, er det nemlig kun tre, der har samlet mere end de 50.000 signaturer, som Alternativets forslag kræver.

Det er uvist, om flere danskere ville have skrevet under på andre forslag, hvis de vidste, det ville tvinge sagen til behandling i Folketinget, men ifølge professor Kasper Møller Hansen, der blandt andet forsker i demokrati og borgerinddragelse ved Københavns Universitet, er det ikke sandsynligt, at det vil gøre den store forskel, fordi man allerede i dag kan skrive og ringe til alle politikere.

I blandt andet Finland, Italien, Portugal og USA er der allerede lignende muligheder for borgerne. I USA er Det Hvide Hus forpligtet til at tage en sag op, hvis den får nok underskrifter, og det har resulteret i, at Det Hvide Hus har skullet tage stilling til, om landet skulle bygge Dødsstjernen fra Star Wars eller smide popstjernen Justin Bieber ud af landet.

»Det må ikke blive for nemt at skrive under, for så risikerer vi, at politikerne skal tage stilling til enormt populistiske eller useriøse emner, og det vil ikke gavne folkestyret,« siger Kasper Møller Hansen

Journalist Magnus Ulveman, Berlingske Nyhedsbureau, har bidraget til artiklen.