»Bombe under dansk politi« - presses af massivt overarbejde

Efter terrorangrebet i København har danske betjente på én måned arbejdet 120.000 timer mere, end de skal. Overarbejdet kan koste betjentene både helbred og familieliv, advarer politiforeninger.

Danske betjente har været talstærkt til stede i gaderne i tiden efter terrorangrebet i København, blandt andet her i forbindelse med mindehøjtideligheden på Østerbro få dage efter angrebet. Arkivfoto: Sara Gangsted
Læs mere
Fold sammen

12-timersvagter flere dage i træk, en arbejdsuge langt over de lovbestemte 37 timer og usædvanligt meget natarbejde. Det er blevet hverdagen for tusindvis af landets betjente, der i kølvandet på terrorangrebet, som ramte København i februar, svækkes af massivt overarbejde.

Problemet får nu de lokale politiforeninger til at råbe vagt i gevær. For hvem skal overtage arbejdet, når tusindvis af betjente føler, at de har brug for et pusterum væk fra kontor og gader? Det massive pres risikerer at koste både familie og helbred for danske betjente, advarer flere politiformænd på Sjælland.

En af dem er formanden hos Midt- og Vestsjællands Politi, Mogens Heggelund, der repræsenterer omtrent 600 betjente. Han kalder situationen »stærkt bekymrende« og forklarer, at dansk politi er havnet i et »dobbelt problem«, der risikerer at sende lokale betjente hjem med sygemeldinger.

»Der er lige nu et reelt ekstraordinært slid på de enkelte betjente. Man kan naturligvis betale betjentenes overarbejde. Men betaler man sig fra problemet, så får man nedslidte medarbejdere, og så vil det nok slå igennem på sygefraværet. Omvendt står vi også med et problem, hvis mange betjente vælger at afspadsere, da der så vil mangle mænd i marken,« siger Mogens Heggelund, som henviser til, at hans kreds lige nu har oparbejdet mere end 24.000 overarbejdstimer.

»Det er fuldstændigt uholdbart«

Ifølge et svar til Folketinget slæber dansk politi lige nu rundt på 370.793 overarbejdstimer. Et tal, der på lidt over en måned i tiden efter terrorangrebet voksede med mere end 120.000 timer svarende til en stigning på næsten 50 procent.

Ifølge Kaj Rasmussen, som er formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi- forening, står man i en situation, hvor man skal vælge imellem »pest eller kolera«. Hvis man vælger at udbetale de mange betjentes overarbejde frem for at lade dem afspadsere, vil det betyde øget nedslidning og stigende sygefravær.

Vælger man på den anden side at lade betjentene afspadsere, vil det medføre, at de store konsekvenser for det lokale politiarbejde, som samtlige sjællandske politiforeningsformænd advarede om i søndagens Berlingske, blot vil blive forlænget.

»Dansk politi er simpelthen blevet kørt ud på et sidespor,« siger Kaj Rasmussen.

Også hos Nordsjællands Politi har man store udfordringer. Her oparbejdede kredsens betjente 11.500 overarbejdstimer alene i måneden efter terrorangrebet.

Formand for Nordsjællands Politiforening, Tom Steffensen, som repræsenterer 750 betjente, kalder politiets overarbejde for det »største problem for dansk politi overhovedet«.

»Situationen slider på folk, og når det så er over længere perioder på halve eller hele år, så er det fuldstændigt uholdbart,« forklarer Tom Steffensen.

Berlingske kunne søndag berette, at Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politikreds ifølge et fortroligt notat, som redaktionen er i besiddelse af, har måttet beskære kontrollen med illegal indvandring, menneskesmugling, kriminalitet begået af udlændinge og social dumping med 75 procent på grund af det forhøjede beredskab i København.

Alligevel har betjentene i beredskab måttet arbejde 12 timer om dagen.

I Københavns Vestegns Politi har den styrkede indsats i København lukket tre afdelinger – herunder en afdeling med 16 mand, der efterforsker indbrud i de i alt 11 tilhørende kommuner.

Betjentene i disse to kredse har i alt oparbejdet knap 60.000 overarbejdstimer.

Rigspolitiet: Der er lys for enden tunnelen

I Rigspolitiet medgiver rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, at situationen er ekstraordinær, men han understreger, at der er »lys for enden af tunnelen«.

»Selvfølgelig er vi bekymrede for nedslidte betjente. Derfor følger vi det meget, meget nøje. Jeg er meget bevidst om, at det er en tydelig udfordring og belastning for den enkelte betjent, der skal bistå det her. Derfor er det også virkelig rart at kunne sige, at der er lys for enden af den her tunnel. Vi kan se, at med den plan vi lægger, så vil behovet for at bistå København i den kommende tid gradvist blive mindre og mindre,« siger Jens Henrik Højbjerg.

Han understreger samtidig, at der frem mod september vil blive genereret mindre overarbejde, fordi man langsomt frigiver flere betjente tilbage til de lokale afdelinger.

For mens bistanden til København i de første uger var over 300 mand, er den nu reduceret til langt under det halve, forklarer Jens Henrik Højbjerg, der samtidig lægger op til, at de mange overarbejdstimer skal udbetales kontant – og altså ikke nødvendigvis afspadseres.

»Lige nu ser det ud til, at der skal betales overarbejde. Situationen i kredsene er meget forskellig. Der er ingen tvivl om, at der, hvor der er hårdt pres – kredsene øst for Lillebælt, hvor den meste bistand er leveret – har man måttet foretage prioriteringer. Og det er det, de får mulighed for at se på nu. Vi sætter os ned sammen med politidirektørerne og ser på, hvad det er for forudsætninger, der gælder, i de forskellige kredse. Der har været en gunstig udvikling i straffelovskriminaliteten overalt. Det spiller selvfølgelig også ind,« siger Jens Henrik Højbjerg til Berlingske.

I sidste uge vedtog et flertal i Folketinget et aktstykke, der afsatte 130 millioner kroner ekstra til Politiet. Af dem skal i omegnen af 60 millioner kroner bruges på udbetaling af overarbejde.

Men ifølge et svar fra justitsminister Mette Frederiksen (S) til Folketinget vil alene de 120.000 overarbejdstimer, som dansk politi oparbejdede fra februar til marts, koste 21 millioner kroner.

I de lokale foreninger håber man ikke, at det kommer til et punkt, hvor man bliver nødt til at udbetale den megen overarbejde.

»Det vil være rigtig skidt. Folk har jo brug for at holde fri. Nogle har mere behov for det end andre. Valgfriheden bør jo være der,« siger Mogens Heggelund fra Midt og Vestsjællands Politi.

»Det bør og skal være frivilligt. Vi har jo betjente – særligt de ældre – der har brug for en pause efter sådan en omgang,« uddyber politiformanden fra Nordsjællands Politi, Tom Steffensen.

Politikere: En bombe under dansk politi

Siden 2011 er antallet af politibetjente i Danmark faldet med knap 500 betjente. I dag er antallet af betjente i Danmark 10.566. I Politiforbundet understreger formand Claus Oxfeldt, at man i mange år har advaret politikerne på Christiansborg om, at man kunne havne i en sådan situation.

»Det her bør vække, jeg ved ikke hvor mange alarmklokker på Christiansborg. Tror de virkelig på, at politiet er dimensioneret til at løse den opgave, vi bliver sat til? Jeg vil være ærlig og sige, at jeg ikke kan huske, at vi har været så pressede før,« forklarer Claus Oxfeldt.

Så sent som i 2010 efter COP15-topmødet i København oplevede politiet ligeledes problemer med for meget overarbejde, der efterfølgende medførte en del polemik internt i partiet. Men fordi den nuværende situation er »blivende«, er den langt mere alvorlig end det, man har prøvet tidligere, forklarer Claus Oxfeldt, som har bedt om et ekstraordinært møde med rigspolitichefen. På Christiansborg kalder retsordføreren for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, de nye tal for »en bombe« under hele det danske politi.

»Jeg er mildest talt rystet. Det er meget bekymrende tal det her. Vi står i en situation, hvor dansk politi er ved at knække midt over,« siger Peter Skaarup.

»Vi får en situation, hvor politiet er meget fraværende i sjællandske kredse og på Fyn. Når det så er overstået, så kunne man håbe på bedre tider, men det kommer der ikke, fordi vi så står med en masse nedslidte betjente, der har brug for et hvil. Det betyder, at vi har et næsten ikke-eksisterende dansk politi i visse kredse i hele 2015,« uddyber Peter Skaarup, som mener, at man allerede nu på ny bør diskutere tilførsel af flere midler til politiet.

Også de Konservatives leder, Søren Pape, er »dybt bekymret«. Han mener, at justitsministeren bør fremlægge en plan for, hvordan man kan øge antallet af betjente på gaderne.

»Vi kan jo ikke bare sige, at det hele skal afspadseres, for så lægger vi politiet ned. Vi er kommet herud, fordi vi har for få betjente i Danmark. Hvis man ikke har viljen til at finde en løsning, så kan det blive dybt alvorligt for borgernes sikkerhed,« siger Søren Pape, som mener, at regeringens indsats på området »sejler«.

Berlingske ville gerne have haft et interview med justitsminister Mette Frederiksen, men det har ikke været muligt. I stedet henviser hun til en skriftlig kommentar fra weekenden, hvor hun gør det klart, at regeringen »selvfølgelig« løbende forholder sig til, om der kan blive behov for yderligere ressourcer.