Boligforeninger: For tidligt at juble over færre udsættelser

Den fulde effekt af kontanthjælpsloftet kan ikke ses endnu, lyder det fra Danmarks Almene Boliger.

Cirka 14.000 familier vil få vanskeligt ved at fastholde deres bolig som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Sådan lød advarslen i 2015 fra interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger, BL.

I oktober trådte loftet i kraft, og de første tal viser, at der ikke er flere, der er blevet smidt på gaden.

Det får beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at mane bekymringerne i jorden. Men det er alt for tidligt, siger Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL:

- Der går et stykke tid, fra man ikke kan betale sin husleje, til man skal udsættes. Der kan også ske det undervejs, at folk når at flytte selv.

Hvis man ikke betaler sin husleje, får man først en rykker og typisk et tilbud om en gennemgang af ens økonomi. Derefter følger en anden rykker - og først derefter kommer udsættelse på tale.

- Der kan i nogle tilfælde gå helt op til et år, før selve udsættelsen finder sted, siger Bent Madsen, der repræsenterer cirka 700 almene boligorganisationer med tilsammen en halv million lejligheder.

I oktober blev der foretaget 186 udsættelser. I november 219 og i december 114. I hele 2016 var der 2115 udsættelser. Dermed er antallet af udsættelser for femte år i træk faldet.

Boligforeningerne har sat ekstra stort fokus på at rådgive og hjælpe de lejere, der er i økonomiske problemer.

- Vi vil jo gøre alt for, at der ikke kommer flere udsættelser. Der er sat ekstra turbo på økonomisk rådgivning og lokale flyttekæder, hvor flere er flyttet til mindre og billigere boliger, siger Bent Madsen.

- En udsættelse er meget, meget ulykkelig for den enkelte familie, og for boligforeningen vil der være restancer. Så alle parter har en interesse i, at der ikke kommer flere udsættelser.

Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. Hvis de samlede ydelser overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte.

225-timers-reglen betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal have mindst 225 timers arbejde i løbet af et år for ikke at blive skåret i ydelserne.

/ritzau/