Børns Vilkår: Ligestilling alene løser ikke skilsmissekonflikter

Mere ligestilling mellem skilsmisseforældre kan muligvis give en følelse af retfærdighed, men det vil ikke i sig selv løse de konflikter, som nogle børn står i efter en skilsmisse, vurderer Børns Vilkår.

Det hører sig til i et moderne samfund, at mor og far er fælles om børnene. Derfor er det fint, at et bredt flertal i Folketinget har meldt ud, at man vil arbejde for større ligestilling mellem skilsmissepar. Men man skal være opmærksom på, at øget ligestilling i sig selv ikke løser de konflikter, som nogle børn oplever efter en skilsmisse.

Det vurderer direktør i Børn Vilkår, Rasmus Kjeldahl:

»Den øgede ligestilling kan tværtimod skabe nye områder, hvor der kan opstå konflikter og diskussioner mellem forældrene. Derfor kan sådan et forslag ikke stå alene, men skal følges op med en ganske betydelig indsats mod at løse de psykologiske konflikter, der er mellem forældrene. Det klarer man ikke med jura, men igennem samtale, rådgivning og i nogle tilfælde mægling og terapi,« siger Rasmus Kjeldahl.

Siden den seneste ændring af forældreansvarsloven i 2007, hvor reglen om fælles forældremyndighed blev indført, er der ifølge direktøren i Børns Vilkår sket en stigning i antallet af konfliktsager.

»Øget ligestilling er rart for nogle, men det skaber også konflikter. Da man eksempelvis indførte den generelle regel om fælles forældremyndighed, flyttede konflikten i stedet over på, hvem der så blev henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder. Det handler i bund og grund om den psykologiske konflikt mellem forældrene,« siger Rasmus Kjeldahl.

Til gengæld bakker Børns Vilkår op om et andet element i forslaget nemlig at reducere antallet af instanser, der træffer beslutninger om børnene.

»I dag er der fem og nogle gange seks instanser, der er involveret i de her sager, og det gør bestemt ikke situationen bedre eller skaber bedre afgørelser. Der er behov for en forenkling af systemet, eksempelvis med inddragelse af kommunerne, som erfaringsmæssigt også spiller en væsentlig rolle i højkonflikt sager, og hvor samarbejdet med Statsforvaltningen ikke altid har været det bedste,« siger Rasmus Kjeldahl.

I forbindelse med de indledende drøftelser om en ændring af forældreansvarsloven siger Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), til Politiken mandag, at partiet ønsker at gøre op med det faktum, at det i høj grad er moderen, der får rollen som bopælsforælder, mens faderen må nøjes med rollen som samværsforælder.

»Vi har brug for, at lovgivningen kommer up to date med samfundet derude, så mor og far kan tage lige del i barnets liv. Vi skal have afskaffet idéen om, at der er A- og B-forældre. Det er fuldstændig urimeligt, at man giver den ene part lov til at træffe alle beslutningerne for barnet,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil til avisen.

Ifølge Politiken har omkring 325.000 skilsmissebørn bopæl hos deres mor, mens kun 25.000 bor hos deres far.