Børn af ufaglærte skal også sikres et liv på solsiden

Pernille Vigsø Bagge (SF) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard/Folketinget

I Danmark bryster vi os af en velfærdsklang, der toner, at alle bliver født lige, og man kan blive, hvad man vil. Når akademikerbarnet Jonas og Signe, der er barn af ufaglærte, bliver født, starter de da i princippet også ved samme udgangspunkt - begge med en opvækst i den danske velfærdsstat og med adgang til gratis uddannelse og et socialt sikkerhedsnet i sigte. Desværre er der bare meget, der tyder på, at Signe ikke vokser op med reelt samme muligheder som Jonas.

Således viser en ny beregning fra Børne- og Undervisningsministeriet,at det danske uddannelsessystem siden årtusindskiftet er blevetdårligere til at give børn af ufaglærte den ekstra hjælp til matematikken, støtte og en mulighed for alternativ indlæring, som mange udsatte elever har brug for. Det kedelige resultat som følge heraf er, at det i de seneste målinger fra 2011 fremgår, at 46 procent af den årgang med ufaglærte forældre, som otte år tidligere afsluttede 9. klasse, ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, mens det for 15 år siden ”kun” var 39 procent, som ikke forsøgte sig med studentereksamen eller lærerplads.

Vi kan altså desværre konstatere, at den negative sociale arv stadig lever i bedste velgående. Kampen for lige rettigheder for alle har altid været en mærkesag for SF. Jeg er derfor glad for, at vi i regeringen nu har taget arbejdshandskerne på og både med folkeskolereformen og et nyt fokus på at sikre lighed fra den spæde start blandt de 0-6-årige børn, har taget et skridt i den rigtige retning mod social mobilitet og reel lighed.

I udspillet til folkeskolereformen har vi i SF sat et stort aftryk ved at sætte lighed i folkeskolen på skemaet. Et væsentligt element i denne kamp er den nye måde at indrette skoledagen på, hvor der igennem hele skoleforløbet indføres en ny type tid i form af aktivitetstimer. Batteriet, der får den sociale lighed til at lyse, er aktivitetstimernes lektiehjælp. Alle skoler skal nemlig forpligtes til at tilbyde lektiehjælp i aktivitetstimerne. Lektiehjælpen skal sikre, at alle elever har lige muligheder, så det ikke kun er de elever, hvis forældre kan yde lektiehjælp, der kan følge med i undervisningen. Signes forældre evner ikke at hjælpe med matematiklektierne efter 5. klasse. Men med lektiehjælp hver dag får Signe således mulighed for møde op til næste matematiktime lige så godt forberedt som Jonas.

Vi ved, at mange udsatte elever har svært ved at sidde stille på stolen og lytte. Der er med andre ord stor forskel på elevernes indlæring. Nogle elever lærer ligninger bedst ved at sidde stille og løse dem i deres hæfte, mens andre elever opsnapper matematikkens logik ved at bruge bevægelse. Aktivitetstimerne skal derfor også være med til at skabe rum for alternativ indlæring og understøtte det faglige løft af folkeskolen ved primært at indeholde fagligt understøttende aktiviteter, motion og bevægelse samt aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling.

Med reformen vil vi give folkeskolerne mulighed for at søge om en ekstra voksen til klasserne, så der er to voksne tilstede i en klasse på en gang. Således har klasser med mange udsatte elever mulighed for at søge om et par ekstra øjne og hænder til at sørge for, at alle elever får et udbytte af undervisningen. Men også en ekstra lærer, der kan fungere som en særlig voksen, der tilgodeser, at de enkelte elevers behov bliver opfyldt, at eleverne trives i klassen og vigtigst af alt - være en, som eleverne har tiltro til.

Men en ting er sikker. Vi kan ikke vente, til børnene kommer i folkeskole med at sætte ind mod den negative sociale arv. Børnene kan nemlig allerede påvirkes i de små år. For at både Jonas og Signe får en god start på livet, afhænger det i høj grad af, om de vokser op omgivet af veluddannet personale i vuggestuen, dagplejen eller børnehaven - eller om de i stedet bruger deres barndom med alt for få og alt for dårligt uddannede voksne.

Jonas og Signe bruger nemlig, som de fleste danske børn, størstedelen af deres vågne timer i daginstitutionen. Og det er dokumenteret, at børn fra børnehaver med uddannet personale og gode normeringer udvikler deres intelligens bedre, bliver mere skoleparate og - i det hele taget - klarer sig bedre i livet. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at det særligt er de mindst ressourcestærke børn, der har brug for gode rammer for at bryde den sociale arv i en tidlig alder. En rapport fra SFI viser for eksempel, at børn, der har gået i børnehaver med høj kvalitet, får bedre resultater i skolen senere i livet. Med høj kvalitet i daginstitutionerne kan vi altså starte en tidlig indsats mod den negative sociale arv - noget der bliver betydeligt sværere senere hen i livet.

Derfor vil jeg nu se på, hvordan vi kan lave et kvalitetsløft af daginstitutionerne, så reel lighed allerede er på tavlen i de små år. Hvis vi fra start har fokus på social mobilitet ved at have et kyndigt uddannet personale til at tage sig af vores børn, og vi lægger dette sammen med folkeskolereformens lighedstiltag, tror jeg, vi er godt på vej mod et Danmark, hvor den sociale arv brydes hver dag i frit flor.