Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De veldokumenterede problemer angående samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i Politiets Efterretningstjeneste, PET, har ikke påvirket efterretningstjenestens arbejde.
Det forklarer justitsminister Morten Bødskov (S) på et samråd i Folketingets Retsudvalg tirsdag formiddag.
»Den senere tids megen omtale har haft negativ betydning for omdømmet for PET. Jeg har imidlertid ikke kendskab til, at opgavevaretagelsen skulle have lidt skade af den senere tids interne samarbejdsproblemer,« siger Morten Bødskov.
Ifølge Bødskov har Justitsministeriet anvist ekstern konsulentbistand til at »bistå med problemerne« internt i PET.
Bødskov forklarer yderligere, at der på møder i september, hvor alle medarbejdere i PET var indkaldt, blev udarbejdet retningslinjer for samarbejdsudvalget, og der blev nedsat en arbejdsgruppe om trivsel.
»Det er min forventning, at alle parter medvirker konstruktivt i den videre proces, så det interne samarbejde i efterretningstjenesten nu forbedres,« siger han på samrådet.
Blandt andre Ekstra Bladet har beskrevet, hvor PET har brugt skattekroner på dyre middag. Ifølge Bødskov er de aktiviteter, »der har været genstand for opmærksomhed i pressen« underlagt helt almindelige regler for revision.
Han understreger dog også i samrådet, at PET »udviser ansvarlighed og tilbageholdenhed i forhold til anvendelsen af statslige midler«.