Bødskov: Det var nødvendigt at lyve

Morten Bødskov på vej til dagens samråd Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Justitsminister Morten Bødskov (S) beklager, at han har givet usande oplysninger til Folketingets Retsudvalg, men forud for tirsdagens samråd fastholder han, at det var nødvendigt at lyve.

»Jeg skulle ikke have givet en urigtig begrundelse. Jeg har beklaget, men det var nødvendigt, for der var en skærpet trusselsniveau på Christiania på det tidspunkt, hvor Retsudvalget skulle aflægge besøg,« siger Bødskov inden samrådet.

Han fortæller, at han stod over for et stort dilemma, da der indløb efterretninger om, at udvalget ville være i fare, hvis de besøgte Christiania i februar 2012.

»Jeg kunne have kompromitteret kilder, hvis jeg gav den reelle begrundelse for aflysningen. Skulle Retsudvalget tilslutte sig beslutningen, var det nødvendigt at finde begrundelse. Derfor kontaktede vil politidirektøren, der havde møder, som han kunne have deltaget i, og det blev så brugt som begrundelse,« fortæller justitsministeren.

»Men det var en meget særlig situation med store trusler mod udvalget. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« understreger han.

BNB