Blinde Jørgen blev afvist fra sit barnebarns fødselsdag på restaurant: Nu vil minister gøre det ulovligt

Diskoteker skal ikke længere kunne sige nej til spastikere, og cafeer skal ikke have lov til at udelukke kørestolsbrugere. Regeringen indfører et længe efterspurgt forbud mod at diskriminere handicappede.

Foto: Erik Refner. Regeringen gør det nu strafbart at udelukke handicappede mennesker fra restauranter, butikker, daginstitutioner og diskotekter. Børne- og socialminister Mai Mercado (K) står bag forslaget.
Læs mere
Fold sammen

En martsaften for knap to år siden var Jørgen Eckmann netop ankommet til en restaurant, hvor han sammen med sin familie skulle fejre sit barnebarns niårsfødselsdag.

Jørgen Eckmann er blind og havde sin førerhund med.

Familien havde bestilt bord på restauranten, men da de ankom, blev Jørgen Eckmann nægtet adgang på grund af førerhunden. Han forklarede, at førerhunden er nødvendig for ham, og at han ifølge lovgivningen omkring fødevarer godt må have den med på restaurant, så længe den ikke er i nærheden af køkkenet.

Men personalet på restauranten stod fast. De beklagede, men Jørgen Eckmann kunne ikke komme ind på restauranten. Familien endte med at gå.

»Det er utroligt ydmygende,« fortæller han om oplevelsen i et videoklip på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside.

»Det får mig til at føle en afvisning. Det får mig til at føle, at jeg bliver betragtet som en andenklassesborger – kun fordi jeg har mit handicap,« siger Jørgen Eckmann, hvis historie også tidligere har været omtalt i medierne.

Fremover bliver situationer som den, Jørgen Eckmann var udsat for, ulovlige.

Længe efterspurgt forbud

Regeringen vil gennemføre et generelt forbud mod at diskriminere på grund af handicap, hvilket betyder, at det bliver strafbart at udelukke mennesker fra eksempelvis diskoteker, restauranter eller butikker på baggrund af deres handicap.

»Det er på tide, at vi får et forbud, så det ikke længere er lovligt at udøve diskrimination mod handicappede,« siger børne- og socialminister Mai Mercado (K):

»Hidtil har det været ulovligt, hvis man diskriminerer mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Men der har faktisk ikke været den samme beskyttelse uden for arbejdsmarkedet. En beskyttelse, der er for både køn, seksualitet og etnicitet. Men den har simpelthen ikke været der på handicap, og det har undret mig i rigtig lang tid.«

Danmark er det sidste land i Skandinavien, der indfører et generelt forbud mod diskrimination af handicappede, og det er noget, der har været efterspurgt længe. Hvorfor sker det først nu?

»Godt spørgsmål. Mit bedste bud er, at tidligere regeringer har anskuet problemstillingen i regi af konventioner. Lever Danmark op til FN-konventionen? Og så har man vurderet, at ja, det gør Danmark. Men mit fokus har ikke været på konventioner – det har været på at sikre, at man ikke må diskriminere mennesker med handicap,« siger Mai Mercado.

Fireårig dreng smidt ud af børnehave

Institut for Menneskerettigheder udgav i december sidste år en rapport om diskrimination af handicappede, og organisationen anbefalede et forbud. Rapporten indeholder flere eksempler på diskrimination af handicappede, som i dag er lovlige.

Eksempelvis beskrives det, hvordan en fireårig dreng med diabetes blev smidt ud af en privat børnehave, fordi institutionen ikke mente, at der var ressourcer til at give drengen medicin. Og hvordan en mor, der blev hjerneskadet efter et uheld, kun fik sporadisk udprintet information fra sine børns skole, fordi hun var for syg til at benytte sig af ForældreIntra, og skolen ikke ville påtage sig ansvaret for at informere hende.

Urimelige eksempler, mener Mai Mercado.

»Det kan også være et eksempel med en ung spastisk fyr, der gerne vil i byen med sine venner, og hvor der så er et diskotek, der afviser ham, fordi de vurderer, at en spastiker ikke lige passer ind i klientellet,« siger hun og fortsætter:

»Indtil nu har det været sådan, at når et menneske med handicap stod i døren og blev mødt med diskrimination, kunne vedkommende blot vende sig om og gå hjem. Fremover vil man kunne gøre noget ved det. Så vil man kunne klage, og man vil kunne afvikle en sag og få medhold og dermed få ord for, at man er blevet diskrimineret.«

I giver en klagemulighed til handicappede, men har du tiltro til, at restauranter, daginstitutioner og diskoteker landet over også vil handle efter det og stoppe med at diskriminere?

»For mig vil det være positivt at få opmærksomhed omkring det. Hvis man ikke ændrer praksis, vil man jo opdage det ved, at der en dag ligger en klage. Det er slet ikke sikkert, at vi vil se så mange sager, men det her giver en mulighed for dem, som rent faktisk bliver afvist,« siger Mai Mercado.

For dyrt at stille krav om ramper

Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen siger til Politiken, at han er meget glad for regeringens forslag, men at han savner, at der stilles krav om tilgængelighed for handicappede på eksempelvis restauranter og museer.

»Man har været bange for, at det koster for mange penge. Så jeg forstår godt, at det ikke kommer med i første omgang. Vi er dog alligevel glade, og det dæmper ikke vores begejstring. Men næste skridt er selvfølgelig tilgængelighed«, siger han til avisen.

Mai Mercado, hvorfor har I ikke indført et krav om tilgængelighed?

»Det er ekstremt omkostningstungt. Det ville betyde, at man kan pålægge en café eller en børnehave at lave en kørestolsrampe, hvis der kommer en klage,« siger ministeren.