Blå politikere raser over ansættelsen af seks »røde« pressechefer: »Jeg synes, det er totalt misbrug af embedsapparatet«

En række centrale ansættelser i regeringens ministerier vækker vrede blandt de borgerlige partier på Christiansborg. »Helt ærligt: Hvad tænker de?« spørger Liberal Alliances Ole Birk Olesen.

Ifølge Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, virker det »noget systematisk«, at der i seks ministerier er blevet ansat en pressechef med mere eller mindre tætte bånd til Socialdemokratiet eller forbindelser til en nuværende minister. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stærkt problematisk. Systematisk. Et nybrud i det danske embedsapparat. Grund til at råbe »vagt i gevær«.

Det er blot nogle af de kommentarer, der kommer fra den borgerlige lejr, efter at Berlingske har kunnet fortælle, at der – siden regeringen tiltrådte i juni – er blevet ansat otte nye presse- og kommunikationschefer i landets ministerier, hvoraf de seks har mere eller mindre tætte bånd til Socialdemokratiet eller en nuværende minister.