Partiet Demokraatit blev det største parti ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut. Partiet fik 29,9 procent af stemmerne, hvilket er mere end en tredobling i forhold til valget i 2021.

Her er blå bog om valgets store sejrherre, Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen:

* Jens-Frederik Nielsen.

* Født 22. juni 1991 (33 år).

* Uddannelse i samfundsvidenskab ved Grønlands Universitet 2014-2016.

* Var ejendomsmæglerelev 2017-2018.

* Partikonsulent i Demokraatit 2018-2020.

* Minister for Erhverv og Råstoffer 2020-2021.

* Formand for Demokraatit siden 2020.

* Medlem af Grønlands parlament siden 2021.

* Trak i 2021 sit parti ud af regeringen. Samme år blev Demokraatit halveret ved nyvalget til parlamentet.

* Er en habil badmintonspiller og har vundet det grønlandske mesterskab i flere rækker.

Kilder: LinkedIn, BWF, Wikipedia.

/ritzau/