BLÅ BOG: Tidligere forsvarsminister blev folketingsformand
Søren Gade har givet Folketinget forkerte oplysninger og beholdt bestyrelsespost trods modsat melding.
Søren Gade har givet Folketinget forkerte oplysninger og beholdt bestyrelsespost trods modsat melding.
Folketingets formand, Søren Gade, gav Folketinget forkerte oplysninger, da han i december 2022 sagde, at han havde frasagt sin en post som bestyrelsesformand i selskabet Tecleaf.
Det oplyser han tirsdag i et brev til Folketingets Udvalg for Forretningsorden.
Udmeldingen kommer, efter at han i en længere periode har været kritiseret i en anden sag, som vedrører en formandspost i Esbjerg Havn.
I sidstnævnte sag har han forsvaret sig ved at lægge vægt på, at udvalget blev informeret om denne rolle.
Her er blå bog om Venstre-politikeren:
Alder: 62 år.
Fødested: Holstebro.
Uddannelse: Cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1990.
Erhvervskarriere:
* Tjenestegørende officer ved Jydske Dragonregiment i Holstebro 1983-1985.
* Reserveofficer med kontrakt ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.
* Major af reserven fra 1985.
* Har blandt andet arbejdet i Færch Plast, Dansk Supermarked og Cheminova Agro. Topchef i Landbrug & Fødevarer 2012-2014.
Politisk karriere:
* Valgt til Folketinget for Venstre i 2001. Forsvarsminister 2004-2010.
* Trak sig som minister i 2010 og fra Folketinget efter den såkaldte jægerbogsag, der handlede om lækage af fortrolige oplysninger.
* I 2015 blev han igen valgt ind i Folketinget for Venstre.
* Blev i maj 2019 valgt ind i EU-Parlamentet for Venstre.
* Genvalgt til Folketinget for Venstre i 2022, hvor han samtidig stoppede i EU-Parlamentet.
* Civilstand: Enkemand. Har døtrene Ida og Mette.
Kilder: Ritzau og Folketinget.
/ritzau/