Som Socialdemokratisk finansminister var han i perioder ikke engang elsket af sit eget parti.
I stedet blev Bjarne Corydon gjort til ansigt for »nødvendighedens politik«, som den reformpolitik, Helle Thorning-Schmidts (S) regering førte fra 2011 til 2015, blev døbt.
I en leder i Børsen, hvor han er chefredaktør, skriver Bjarne Corydon, at danske politik i dag er kommet langt videre end at give den økonomiske fagkundskab, som han mener lå til grund for sin daværende politik, fjollede tilnavne.
Danske politikere har nemlig formået at holde igen med at pumpe ufinansierede milliardbeløb ud i økonomien som modsvar til den høje inflation, der kendetegner tiden, vi lever i.
Det står i stærk kontrast til nabolande som eksempelvis Tyskland og Storbritannien, og på den måde mener Bjarne Corydon, at den socialdemokratiske regeringstop har begået et »intellektuelt tigerspring fremad«.
Men ...
»Værre står det til med evnen til faktisk at træffe proaktive politiske valg, der flytter Danmark fremad. Regeringen konstaterer korrekt, at den efter tre år ved magten har tømt kassen,« skriver han i lederen.
For mens regeringen i sin nyligt præsenterede økonomiske 2030-plan, ifølge Corydon ganske rigtigt konstaterer, at udgifterne til velfærdsstaten kommer til skulle styres strammere de kommende år, så gør regeringen tilsyneladende intet ved det problem.
Corydon mener, at det er nødvendigt med reformer, der skaffer flere hænder til arbejdsmarkedet, hvilket vil give Danmark flere penge til blandt andet sundhed, uddannelse og grøn omstilling.
Derudover kalder han på effektiviseringer.
Slutteligt skriver han, at grunden til, at vi i Danmark i mange år har haft råd til god velfærd, er, at der er blevet ført en nødvendig, ansvarlig politik, men at mange politikere endnu ikke synes at have anerkendt den sammenhæng.