Besparelserne på uddannelse: Hvor meget? Hvorfor? Og kan de?

38 organisationer i »Uddannelsesalliancen« demonstrerer i dag klokken 16 mod besparelser. Få overblik over situationen her.

Fremtidens studenter er i dag på barrikaderne i protest mod nedskæringer på uddannelsesområdet. Elevernes frygt er, at besparelserne vil gå ud over undervisningskvaliteten, og at de kommende studenters huer således bliver mindre værd. Billedet her er fra fredag, den 26. juni 2015 under dimissionsceremonien på Viborg Gymnasium og HF Foto: Morten Dueholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Dueholm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er de »kornfede« og godt i stand eller udsultede og magre?

De unge mener klart det sidste, og i dag demonstrerer tusindvis af studerende og gymnasieelever i de største danske byer imod de bebudede nedskæringer på uddannelsesområdet.

Men hvor meget er det egentlig, uddannelserne skal spare, hvorfor skal de spare, og kan de spare?

Det var uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), der i et interview med Politiken i august varslede milliardbesparelser på uddannelsesinstitutionerne med den noget ramsaltede bemærkning:

»Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op.« En udtalelse, som han senere har understreget, var sagt med et glimt i øjet.

Regeringen vil have, at uddannelsessektoren de næste fire år skal spare to procent årligt i et såkaldt omprioriteringsbidrag. Det betyder, at blandt andet universiteter, gymnasier og erhvervsskoler samlet set vil få 8,7 milliarder mindre til rådighed.

Hvor meget skal de spare?
Selv om uddannelsesinstitutionerne skal spare to procent årligt, er det ikke alle, der rammes lige hårdt. Oveni besparelserne har partierne bag erhvervsuddannelsesreformen nemlig besluttet, at de almene gymnasier skal spare yderligere 240 miliioner kroner, som skal overføres til erhvervsgymnasier og erhvervsskoler.

Undtaget fra omprioriteringsbidraget er de frie grundskoler, danske kulturelle anliggender i Sydslesvig, tyske mindretalsskoler, tilskuddet til nationale mindretal, erhvervsgrunduddannelsen (egu) og Europaskolerne.

Selv om den toårige egu friholdes for omprioriteringsbidraget, har det ingen betydning for erhvervsskolernes økonomi, i det de også skal spare to procent. Egu er nemlig et kommunalt tilbud.

På de videregående uddannelser rammes de institutioner hårdest, som har den største andel af deres aktiviteter bundet i uddannelse frem for forskning, da omprioriteringsbidraget kun rammer uddannelse, mens forskning friholdes.

Hvorfor skal de spare?
Med udtalelsen om de »kornfede« uddannelsesinstitutioner prøvede Esben Lunde Larsen at henføre opmærksomheden på, at uddannelses- og kulturområdet i mange år har været undtaget fra det årlige omprioriteringsbidrag på to procent, som store dele af de offentlige sektor i en årrække har spinket og sparet for at finde midler til.

Efter regeringens mening skal denne positive særbehandling af uddannelsesområdet slutte nu, så omprioriteringsbidraget kan sikre flere midler til de velfærdsområder, som danskerne efter regeringens mening ønsker at prioritere højest, blandt andet sygehuse.

Rammerne for den offentlige økonomi er stramme, og dertil kommer, at det såkaldte kasseeftersyn ifølge regeringen viste, at råderummet er tre milliarder kroner mindre end forventet.

Kan de spare?
Ifølge uddannelsesinstitutionerne vil besparelserne få mærkbare konsekvenser. Uddannelser i især yderområderne vil blive nødt til at lukke, fordi de er mindst rentable, og mange lærere og undervisere vil miste deres arbejde.

De almene gymnasier forventer, at besparelserne kan koste hver tiende lærer jobbet eller ialt over 1.700 gymnasielærere på fuld tid færre fra 2019.

CBS frygter at skulle reducere optaget af studerende frem til 2019 med hele 2.700, hvilket svarer til 15 procent færre studerende, og oveni vil CBS lukke en række af de mindre rentable uddannelser, som erhvervslivet efterspørger.

Erhvervsskolerne forventer at skulle spare 130 millioner kroner næste år, og det vil gå ud over nogle af de forbedringer, som er aftalt i forbindelse med den ny erhvervsuddannelsesreform, blandt andet højniveaufag og talentspor.

Men ifølge en af landets førende professorer i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, betyder besparelserne på de videregående uddannelser ikke nødvendigvis, at det vil gå ud over kvaliteten, og at der bliver mindre undervisning, selv om der skal fyres undervisere.

»Der er ikke noget nyt i, at den statslige sektor bliver pålagt at spare. Der har i flere år været et to procents produktivitetskrav, og mange kommuner skal i forbindelse med deres råderumsbudgettering finde besparelser på en til to procent,« sagde Per Nikolaj Bukh til Berlingske 2. oktober.