Godmorgen og velkommen til tirsdagens morgenpost.
I dag lægger vi ud med en historie fra Ekstra Bladet, som har kunnet afsløre, at Enhedslisten tilbage i 2022 lagde lokaler til et arrangement med en af de allermest berygtede skikkelser på den radikaliserede danske venstrefløj.
Torkil Lauesen var en del af Blekingegadebanden, der i 1988 stod bag røveriet på Købmagergades Postkontor, som resulterede i en ung politimands død.
Lauesen fik ti års fængsel, men i dag over 30 år efter drabet spiller det tidligere Blekingegadebanden-medlem stadig en rolle på den danske venstrefløj.
I 2022 holdt Lauesen nemlig et oplæg om aktivistisk marxisme i Enhedslistens landskontor i Studiestræde i Indre By i København. Det viser en omtale af oplægget på Institut for Marxistisk Analyses hjemmeside, som han holdt oplægget for, skriver Ekstra Bladet.
Og her godt to år efter oplægget trækker Enhedslisten da også i land.
»Hvis jeg havde vidst, at Torkil Lauesen skulle holde oplæg, havde jeg sagt, at de burde finde et andet sted til det arrangement, for Enhedslisten og Torkil Lauesen har ikke noget til fælles, og vi vil ikke associeres med ham,« skriver medlem af forretningsudvalget hos Enhedslisten Rasmus Holme til Ekstra Bladet.
Hvis du vil læse mere om Enhedslistens overlap med den yderste venstrefløj, kan du læse et overblik bragt i Berlingske i sidste uge.
Dagens forsvundne milliard
Selvom det snart er et år siden, at Troels Lund Poulsen foreslog at afsætte en milliard kroner til landets daginstitutioner, er der ikke meget, der tyder på, at den plan foreløbigt bliver effektueret.
Det skriver Politiken, der på dagens forside kan berette om et forslag, den dengang nyudklækkede partiformand fremturede med ved sin tiltrædelsestale i november 2023, men som i dag tilsyneladende er blevet efterladt på perronen.
Til trods for at Troels Lund ville sikre bedre fysiske rammer og indeklima i daginstitutionerne med den førnævnte milliard, er den nemlig ingen steder at finde i regeringens finanslovsforslag for 2025, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til Politiken.
Det møder kritik fra blandt andre SF og Radikale Venstre, men Venstres Anni Matthiesen kommer Troels Lund Poulsen til undsætning.
»Det er stadig en mærkesag for os, og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at det kommer til at have stor prioritet for regeringen i den kommende sæson,« skriver børne- og undervisningsordføreren til avisen, men adspurgt, om det konkret betyder, at der kommer flere penge til institutionerne, svarer Matthiesen, at det kan hun »for at være helt ærlig« ikke sige noget om.
Således klogere rykker vi straks videre til næste historie.
Dagens afviste undersøgelse
Godhavnsdrengen Poul-Erik Rasmussen, der på drengehjemmet Godhavn i sin barndom blev udsat for ydmygelser og vold, mener, at arbejdet fra Godhavnsrapporten fra 2011 bør videreføres i en landsdækkende undersøgelse.
Det siger han til TV 2 efter at have set den nye TV 2-dokumentar »Bøgholts misbrugte børn«, som beretter om 16 tidligere anbragte børn, der blev udsat for seksuelle krænkelser fra 1970erne til 1990erne på behandlingshjemmet Bøgholt.
Dokumentaren har vækket gamle følelser i godhavnsdrengen Poul-Erik Rasmussen, for hvem det har haft stor betydning at få afdækket overgrebene på sit gamle børnehjem. Derfor mener han også i dag, at arbejdet med at afdække forholdene bør videreføres i nye undersøgelser.
»Det vil sætte en bombe under Christiansborg – men det har dem, der blev udsat for det, sgu fortjent. Det kan ikke bare blive ved,« fortæller Poul-Erik Rasmussen.
Dog afviser social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) over for TV 2, at forholdene på de danske børnehjem fra 1970erne og frem vil blive undersøgt yderligere.
Dagens kontroversielle plads
Til sidst skal vi runde Københavns Rådhus, hvor et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i går aftes stemte for at navngive et område på Nørrebro for »Palæstinas Plads«.
Forslaget skal endeligt behandles af Borgerrepræsentationen i oktober, men forventes også der at blive stemt igennem. Dog møder beslutningen allerede nu skarp kritik fra flere sider.
Blandt andet skriver Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, på det sociale medie X, at det er en »direkte hån mod jøder i Danmark«.
»Terrorister skal ikke belønnes med at få opkaldt en plads i København,« skriver hun.
Berlingske har beskrevet kritikken her.
Også Liberal Alliances Ole Birk Olesen spørger på X, om folk rent faktisk ønsker »at bo nær en plads, som er opkaldt efter et område, som styres af terrorister?«.
Forslaget om at give den nørrebroske plads navnet »Palæstinas Plads« har været omdiskuteret siden Hamas' terrorangreb på Israel 7. oktober sidste år. På grund af angrebet blev forslaget udsat i første omgang, men forventes altså at falde endeligt på plads i oktober i år.
Dagens korte historier
1. En person i organisationen Det Danske Hus i Palæstina har flere terrordomme bag sig, kan B.T. afsløre i dag. Der er således tale om Daoud Ghoul, der fik sin seneste terrordom i 2016, og som er suppleant til bestyrelsen i organisationen i dag.
2. Demokratiet er i en nedadgående spiral. Det konkluderer en ny rapport fra tænketanken International Institute for Democracy and Electoral Assistance, der arbejder med at styrke demokratiet. Grundene er blandt andet, at mennesker oplever at være begrænset i deres ytringsfrihed, ligesom flere sætter spørgsmålstegn ved valgresultater ved demokratiske valg.
3. Godt fire ud af fem danskere kræver svar fra Mette Frederiksen på, hvad hun konkret ønsker at gøre ved danskernes pensionsalder. Det viser en ny gallupmåling.
Dagens tidsplan
12.00: Klimarådet offentliggør diskussionsoplæg om grøn forskningsstrategi.
Klimarådet offentliggør i dag diskussionsoplægget »Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen – Et diskussionsoplæg til regeringens strategiske arbejde med at fremme grøn forskning og innovation«.
12.30: Høring om redegørelse om Scandinavian Star.
Scandinavian Star Task Forcen offentliggjorde i fredags sin redegørelse vedrørende Scandinavian Star, der brændte i 1990, hvor 159 mennesker døde. I dag er der høring om konklusionerne fra redegørelsen. Formanden for taskforcen vil præsentere redegørelsen, hvorefter justitsminister Peter Hummelgaard (S) giver regeringens respons.
Tak, fordi du læste med.



