Bertel Haarder: Vi må stille større krav til imamer

Når partilederne i denne uge indleder forhandlingerne om, hvordan man bekæmper radikaliserede miljøer i Danmark, er det med kultur- og kirkeminister Bertel Haarder for bordenden. Han foreslår blandt andet, at der skal stilles større krav til islamiske prædikanter, end der er i dag.

I følge kultur- og kirkeminister Bertel Haarder skyldes de radikaliserede miljøer i Danmark en kombination af social udstødning og etnisk isolation. Hvis vi som samfund skal stoppe problemet, kræver det, at integrationen bliver bedre. Foto:  Jens Astrup
Læs mere
Fold sammen

Om få dage er regeringen klar med et udspil til politiske drøftelser, der skal gøre op med hadprædikanter og antidemokratiske imamer.

Tirsdag skal emnet drøftes i regeringstoppen og onsdag med partilederne i Folketinget.

Indsatsen kommer ifølge kultur- og kirkeminister Bertil Haarder, som skal lede forhandlingerne, til at bestå af en vifte forslag på baggrund af blandt andet et udvalgsarbejde i Kirkeministeriet.

Diskussionen om de radikaliserede miljøer i Danmark blussede for alvor op, da TV 2 i dokumentarserien »Moskeerne bag sløret« via en række skjulte videooptagelser afslørede, at flere af landets imamer vejleder kvinder til at blive hos deres voldelige ægtemænd, taler for stening af utro kvinder og anbefaler, at man ikke blander sig for meget med etnisk danske.

Med dét, vi har set i TV 2s programserie, sidste års angreb på Krudttønden og synagogen samt terrorangrebene i Bruxelles, er det vigtigt, at der sættes ind nu, fastslår Bertel Haarder, da Berlingske møder ham i hans hjem på Østerbro forud for tirsdagens indledende møde.

Som kirkeminister har Bertel Haarder ansvaret for de trossamfund, vi har i Danmark, og derfor har han inden mødet bedt trossamfundsudvalget med tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen som formand komme med sine anbefalinger til, hvilke love og paragraffer, der må ændres, hvis der skal dannes et værn mod de »rabiate imamer, som spreder dødskult,« som Haarder udtrykker det:

»En af de ting, der skal diskuteres i de forestående møder, er, om forkyndere skal have lov til at komme hertil, hvis de eksempelvis har prædiket had i Storbritannien. Der skal vi måske stille nogle større krav end i dag.«

Mulighed for at fratage statsborgerskab

Bertel Haarder peger på, at en af måderne at komme problemet med de radikale imamer til livs kan være at indføre et såkaldt decorumkrav. Kravet, der også omtales som et »værdighedskrav«, udmøntes i, at man ikke må være dømt for en handling, som er vanærende eller på anden måde i strid med, hvad der er god opførsel i samfundet, hvis man vil forblive i sit hverv. Både præster, tjenestemænd og folketingsmedlemmer skal allerede i dag efterleve kravet.

Det er dog tvivlsomt, om det samme krav kan stilles til alle, der beskæftiger sig med folkeoplysning, understreger han.

»Hele nationen har jo set TV 2s optagelser, hvor der jo ikke bare indgik en ufatteligt dårlig rådgivning til unge kvinder i det muslimske miljø, men hvori der også indgik råd om, hvordan man kan bruge folkeoplysningsmidler til koranundervisning og så videre. Vi kan jo ikke bare sidde og se på, at visse imamer spiller en katastrofal rolle på den måde, at de forsvarer kvindeundertrykkelse af den værste art og minsandten siger til kvinder, at de ikke må tage arbejde, hvis der er fremmede mænd til stede. Jeg havde ikke fantasi til, at man i moskeen kunne få at vide, at det er syndigt. Det er ufatteligt. Der kan decorumkravet måske være en måde, hvorpå man kan fratage disse imamer og andre prædikanter deres godkendelse,« siger Haarder.

Fremadrettet er der også tanker om, at man i visse tilfælde skal kunne fratage folk deres statsborgerskab, fortæller han, men fastslår, at det skal ske i respekt for Grundloven, vores retsstatsprincipper og humanitet.

»Det vil vi ikke give køb på, for det er jo blandt andet det, vi forsvarer imod de kræfter, som vil undergrave det, ødelægge det og gøre os bange.«

Forhandlingerne vil være bredt funderet i ministerierne, og udover kirke-, kultur- og integrationsområdet vil Skatteministeriet, Undervisningsministeriet og Justitsministeriet blive inviteret indenfor.

»Jeg ser det mest som et ekstra eftersyn af, om der er noget, der skal strammes op, gøres mere tydeligt eller mere effektivt. Når varmesystemet svigter på en skole, så kommer pedellen og tjekker det. Når de visne blade flyder i skolegården, kommer han og fejer dem op. Det her er ikke et stort ideologisk projekt, vi har startet. Det er et eftersyn, der skal føre til, at vi kan komme problemet til livs,« siger Bertel Haarder. Han peger samtidig på, at vi som samfund skal blive bedre til at stille krav og være tydelige omkring dem:

»Vi vil udvise rettidig omhu, når der tilsyneladende er noget, der bliver misbrugt eller misforstået. Så gælder det om, at vi får det rettet hurtigst muligt, så vi får gjort vores del af arbejdet. Og så skal vi sikre, at kommunerne også gør deres del af arbejdet. Det virker som om, at den kommunale kontrol har været yderst lemfældig nogle steder. Det kan jo tale for nogle mere præcise paragraffer.«

Integrationsprocessen har fejlet

I sin seneste periode som undervisningsminister fik Bertel Haarder indsat i både friskoleloven og folkeskolens formandsparagraffer, at skolerne skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre. Det var for at udelukke, at nazistiske og islamistiske skoler kunne få statsstøtte, og den model kunne man meget vel gøre efter i forhold til trossamfundene, mener han.

Samtidig er det dog vigtigt, at der tages fat i integrationen i Danmark, hvis vi skal bryde med de antidemokratiske stemmer, siger Haarder. Ondets rod er ifølge ham en kombination af social udstødning og etnisk isolation, som har skabt parallelsamfund, »hvor antidemokratiske og kvindefjendske holdninger kan trives, og overføres fra generation til generation.«

»Det største problem i den forbindelse, er, at man i Danmark kan leve i generationer uden forbindelse til arbejdsmarkedet. Hele vores integrationsproces har jo skabt sociale klienter, fordi vi er så gode til at trække skuffen med offentlige ydelser ud, og dårlige til at trække skuffen med ledige jobs ud. Det er roden til det hele.«

Han peger samtidig på, at den øgede tilstrømning til Danmark også har medført øget risiko for, at der kommer uønskede kræfter til landet.

»Det lille danske urtebed er ikke helt, som det har været. Der kommer ting og sager ind over vores grænser, og det er ikke noget, vi kan forhindre – end ikke med grænsekontrol. Derfor er der visse love og regler, der må præciseres.«

»Når ekstremisterne opdager, at der er fri adgang til Europa med en gummibåd over Middelhavet, kan ingen undre sig over, at nogle benytter sig af det og trænger ind i vore lande. Det er naivt at benægte det,« siger Haarder.

Dansk Folkepartis ordfører Martin Henriksen vil meget gerne være med til at se på kontrollen og godkendelsen af trossamfund. Et »værdighedskrav« til imamer rykker ikke i sig selv meget, mener han .

DF vil desuden styrke muligheden for at fratage imamer deres statsborgerskab og lukke Grimhøjmoskeen. Og så foreslår partiet, at man skal se på grundlovens bestemmelser om religionsfrihed, som kan begrænses, hvis den strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Gennem lovgivning kan Folketinget præcisere den begrænsning, så den kriminaliserer nogle imamers praksis, mener Martin Henriksen.

»Det er generelt for nemt at blive godkendt som trossamfund og for svært at få godkendelsen frakendt,« siger han.

Ifølge udlændingeordfører Naser Khader (K) kan »værdighedskravet« være et fint middel, men mere kontrol skal der til.

»Som udgangspunkt skal der være samme gennemsigtighed som i folkekirken. Moskeerne skal kunne fremvise regnskaber, så man kan se, hvem der finansierer dem. De skal oprette ansvarlige menighedsråd og prædike og rådgive på dansk,« siger Naser Khader, som er optimist i forhold til forhandlingerne.

»Denne gang tror jeg, der kommer til at ske noget, fordi næsten alle partier har flyttet sig,« siger Naser Khader. Et af dem er SF, som blandt andet foreslår en uddannelse af imamer efter demokratiske principper. Integrationsordfører Jacob Mark vil gerne se »værdihedskravet« an først.

»Nu får vi prøvet, hvor langt man kan gå for at komme hadprædikanterne til livs. Men det er vigtigt for os, at vi holder os inden for Grundloven,« siger han.