Bent Winther: S forsøger at skræmme vælgerne væk fra Løkke med »et af de mest effektfulde midler i dansk politik«

For nylig var der gode toner mellem Socialdemokratiet og Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Nu kan en »skræmmekampagne« fra den røde fløj koste den tidligere statsminister stemmer, mener Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.

Der er tale om en skræmmekampagne, og den er orkesteret af Socialdemokratiet.

Det er det forsvar, Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen har iværksat som modsvar på den omfattende kritik af partiets politik, hvad angår folkepensionen.