Bent Winther om historisk dårlig måling for Mette Frederiksen: »Hun er ved at havne i den situation, alle toppolitikere frygter«

Statsminister Mette Frederiksen (S) får i ny måling massive hug fra vælgerne, hvor hver tredje siger, at hun gør det dårligt som landets statsminister. Ifølge Berlingskes politiske kommentator har Mette Frederiksens personlige troværdighed lidt et knæk, og en kommende valgsejr, der for nogle måneder siden ellers så ud til at være hjemme, er langt mere usikker nu end nogensinde før.

Søren Bidstrup (arkiv)

Mette Frederiksen har gennem store dele af sin regeringstid nydt bred opbakning i befolkningen, og under coronakrisen mente otte ud af ti, at hun gjorde det godt.

Men ligesom de grå skyer og koldere temperaturer nu svæver ind over Danmark, begynder uvejret også at røre på sig i Statsministeriet. Den massive opbakning er smuldret, og danskerne er ikke længere imponerede over statsministeren.