Ritt Bjerregaard vil gå over i den politiske historie som »en af det seneste århundredes største socialdemokrater«.
Det mener Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, som fremhæver den »enestående rolle«, som Ritt Bjerregaard kom til at spille for Socialdemokratiet.
»Ikke kun i kraft af sine ledende poster og del af det komplicerede magtspil i »firebanden« med Nyrup, Auken og Lykketoft i årtierne efter Anker Jørgensen. Ritt Bjerregaards store indflydelse og påvirkning bestod først og fremmest i at vedvarende udfordre de bestående systemer og tankesæt, uanset om det var som minister, gruppeformand, EU-kommissær eller som overborgmester,« siger han.
Bent Winther fremhæver Ritt Bjerregaard som en stærk kvinde, der gennem hele livet »udfordrede mændenes magtmonopol og blev et stort forbillede for en generation af kvindelige politikere« i alle partier.
»Hun udfordrede Jens Otto Krags indmeldelse af Danmark i EF, hun nægtede at bøje sig for folkestemninger, da Anker Jørgensen fyrede hende som minister. Hun gik forrest i miljø og klimakamp, før det for alvor blev moderne, udfordrede åbenheden i EU-Kommissionen med bogen »Kommissærens dagbog,« og bureaukratiet på Københavns Rådhus,« siger den politiske kommentator.
Konstruktive konfrontationer
Ifølge Bent Winther var det dog ikke kun i forhold til klimakampen, at Ritt Bjerregaard var forud for sin tid.
»Uanset hvilken stol hun satte sig i, var hun fast besluttet på at ville udrette noget, gøre en forskel og sætte sit præg på det, hun var en del af. Og det gjorde hun med en stor overbevisning og vedholdenhed, som af mange blev opfattet som en stædighed,« siger han.
Netop den stædighed gjorde, at Ritt Bjerregaard ofte endte i ophedede politiske konflikter. Det gjorde hende dog ikke noget, påpeger Bent Winther:
»Ritt Bjerregaard var af den faste overbevisning, at det var konfrontationerne, der hvor meningerne for alvor brydes, at det nye bliver skabt.«
Derfor accepterede hun heller aldrig »moderne politiks udbredte partidisciplin, spinregimet og topstyring«, som hun ifølge Bent Winther opfattede som »direkte kvælende for politisk nyskabelse«.
Han fremhæver, at Ritt Bjerregaards »facon, skarphed og politiske arbejdsmetode« gav hende masser af tilhængere men også en del politiske fjender, som var med til at gøre, at hun »flere gange« måtte betale en høj politisk pris.
»Ritt Bjerregaard har i næsten fem årtier været en faktor i Socialdemokratiet og dermed i dansk politik. Skiftende socialdemokratiske formænd har måttet forholde sig til, hvad Ritt mente, og beslutte sig for, om de ville lytte eller betale prisen for en konfrontation, som ofte kunne blive høj,« siger Bent Winther.
Socialdemokratiet har søndag formiddag udsendt en pressemeddelelse, hvori statsminister Mette Frederiksen udtaler, at Danmark og partiet skylder Ritt Bjerregaard en stor tak.
»Ritt Bjerregaard var en af sin generations største politikere. Hendes engagement og virkelyst var stor. Hun elskede at udfordre og at blive udfordret. Af den grund havde hun igennem hele sit liv et hav af diskussionsgrupper, debat- og kaffeklubber. Kultur, mennesker, erhvervsliv. Der var aldrig kedeligt omkring Ritt Bjerregaard,« lyder det.
»Som politiker satte hun tydelige aftryk på udviklingen af det moderne Danmark. Som menneske har hun inspireret og rørt utallige i hendes egen og senere generationer. Få har som hun gennemboret det ene glasloft efter det andet,« siger Mette Frederiksen.
Statsministeren vil især savne Ritt Bjerregaard for hendes »vid, skarpe tunge og sociale indignation«.
»Æret være hendes minde,« slutter udtalelsen.
