Danmark kan bevæge sig længere væk fra kernen i Europa, når EUs topmøde i morgen og fredag tager skridt imod en fuldtonet finanspolitisk union. Det er budskabet fra EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso:

»EUs hastighed kan ikke sættes af det langsomste medlem. Det kan vi ikke acceptere,« siger han som et klart signal til lande som Danmark, der enten har euroforbehold eller er skeptiske over for planen om en bankunion, en finansunion eller en ny EU-traktat. I går kom der et udspil fra EUs top. I aften vil den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Francois Hollande, drøfte det i Paris.

Direkte adspurgt af Berlingske, om der er plads til et land som Danmark i de planer, der skal diskuteres på topmødet, understreger Barroso: »De kan deltage, hvis de ønsker at indtræde i den monetære union. Hvis Danmark eksempelvis ønsker at deltage, er de meget velkomne. Men vi respekterer, hvis de ikke ønsker det. Ingen tvinger dem.«

Dermed står Danmark i en skæbnestund i forhold til det 40 år gamle EU-medlemskab.

»Det stiller Danmark i en ny situation, hvor vi om ikke lang tid stilles over for et strategisk valg: Vil vi med, eller skal vi stå væsentligt mere på sidelinjen,« spørger Venstres EU-ordfører Lykke Friis.

Ifølge formand for EuropabevægelsenErik Boel er regeringen ved at sætte sig uden for indflydelse, netop som afgørende beslutninger om Europas fremtid skal tages: »Det er en skæbnetime for Danmark i Europa. Det er i de her uger og måneder, at det nye Europa-samarbejde bliver lagt i støbeskeen, og det er her, vi kan få indflydelse.«

I aftes drøftede Folketingets EU-positive partier Danmarks rolle i det fremtidige EU og enedes om at nedsætte en analysegruppe. Den radikale økonomiminister; Margrethe Vestager; afviser, at Danmark er isoleret, men placerer os i en større gruppe af skeptiske lande: »Danmark er ikke på nogen måde alene ved at være i en åbent spørgende, måske lidt skeptisk position i forhold til det her.«