Barfoeds chok langt fra virkelig valgkatastrofe

De konservatives canadiske kollegaer stod for det formodentlig største nederlag nogensinde.

Her forlader den daværende canadiske premierminister Kim Campbell parlamentet efter at have udskrevet det valg i 1993, som nærmest udslettede det konservative parti. Arkivfoto: Dave Chan, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For Lars Barfoed var det et slemt chok at skulle sige farvel til over halvdelen af sin folketingsgruppe ved valget torsdag. Det er dog for ingenting at regne i forhold til det formodentlig største, konservative valgchok nogensinde.

I Canada gik de konservative ved valget 25. oktober 1993 fra at have et absolut flertal på 151 pladser i det canadiske parlament til blot at sidde tilbage med to stole efter vælgernes lynchning af premierminister Kim Campbell og det parti, som hun blot havde stået i spidsen for et halvt år, efter at hun som justitsminister tog over, da Brian Mulroney trådte tilbage.

Det var den værste valgkatastrofe i canadisk historie og endte med, at de liberale overtog regeringsledelsen.

»Vi er før kommet tilbage«

Lars Barfoed forsøgte på valgnatten at holde modet oppe hos sine partifæller efter at have konstateret, at han kun har otte mandater tilbage af de 18.

»Vi er før kommet tilbage, og det kommer vi igen,« sagde han.

Måske skæver han til Canada i dag, hvor de konservative igen sidder på 166 af de 295 pladser og leder landet under premierminister Stephen Harper, efter at Canadian Alliance og Progressive Conservative Party of Canada i 2003 slog sig sammen. I dag hedder partiet Conservative Party of Canada.

.