Barfoed vil hæve udviklingsbistand

De Konservatives nye leder, Lars Barfoed, ser det som en personlig mærkesag at hæve udviklingsbistanden, når der er kommet styr på genopretningen af dansk økonomi. DF er ikke meget for ideen.

Den nyslåede konservative leder, Lars Barfoed, ønsker at hæve udviklingsbistanden, når genopretningsaftalen udløber i 2013, og dansk økonomi igen har fået luft under vingerne.

Barfoed har det som en personlig mærkesag, men hans ideer møder modstand hos Dansk Folkeparti.

»Det har i mange år været et område, som er vigtigt for mig, fordi vi har en forpligtelse over for den tredje verden. Vi har så nogle år nu, hvor vi ikke har råd til at gennemføre den stigning, men det er en principiel målsætning for os, at vi skal bidrage med mere,« lyder det fra Lars Barfoed, som endnu ikke vil løfte sløret for, hvor meget udviklingsbistanden skal udgøre i procent af BNI.

Men med genopretningsaftalen vedtog VK-regeringen og Dansk Folkeparti at fastfryse udviklingsbistanden på 2010-niveau frem mod 2013 i stedet for at lade den følge udviklingen i BNI, som man hidtil har været enige om.

DF siger nej

Udviklingsbistanden vil dermed udgøre 0,76 procent af BNI i 2013, eller nærmere betegnet 15,2 mia. kroner.

Herefter ønsker Lars Barfoed at hæve ulandsbistanden, og han ved godt, hvad han vil bruge pengene til:

»Det er vigtigt, at vi målretter udviklingsbistanden derhen, hvor vi i højeste grad skaber hjælp til selvhjælp, og det betyder, at vi skal styrke erhvervsudviklingen, så vi skaber gode rammer for investeringer. Det er noget af det, man skal prioritere højt. Derudover vil vi konservative også gerne hjælpe kvinderne i den tredje verden, fordi vejen til vækst ofte er nemmere, når man sikrer deres vilkår,« siger Lars Barfoed.

Den nye konservative leder er ofte blevet betegnet som en blød borgerlig, der står i kontrast til de mere hårdtslående nationalkonservative politikere, som blandt andet findes i Dansk Folkeparti.

Barfoeds holdninger om ulandsbistanden møder da heller ikke stor opbakning hos samarbejdspartnerne i Dansk Folkeparti.

Her hæfter man sig ved, at Danmark er et af de lande, som stadig giver mest i udviklingsbistand på trods af besparelserne. Gennemsnittet blandt verdens rigeste lande i OECD ligger på bare 0,31 procent af BNI.

»Ligesom det muligvis kan være hans kardinalpunkt at få udviklingsbistanden hævet, er det vores indstilling, at den skal helt ned på 0,7 procent af BNI. Vi vil ned på det, som FN anbefaler,« siger udenrigsordfører i Dansk Folkeparti Søren Espersen.

V: Det bliver dyrt

I Venstre er man mere åben over for at hæve udviklingsbistanden.

Udviklingsordfører Karsten Lauritzen forudser dog, at det bliver svært at finde pengene:

»Det har tidligere været regeringens politik, at vi skulle give mere i procent til udviklingsbistanden, og nu fastfryser vi det nominelt indtil 2013, hvorefter man vil se den stige sammen med samfundsøkonomien. Hvis der skal være yderligere stigninger, så kræver det, at pengene findes et sted, og med de økonomiske udfordringer, vi står overfor, kan det godt blive svært,« siger Karsten Lauritzen (V).