Der er behov for en racismeparagraf, som beskytter mindretal mod trusler og forhånelse. Det slår justitsminister Lars Barfoed (K) fast, efter at Dansk Folkeparti har krævet, at straffelovens paragraf 266 B fjernes eller omskrives.

»Jeg er som udgangspunkt glad for racismeparagraffen, som den er. Den skal hverken afskaffes eller udvandes til at være en nullitet,« siger Lars Barfoed.

Der er på ny blevet sat spørgsmålstegn ved racismeparagraffen, fordi formanden for Trykkefrihedselskabet Lars Hedegaard er blevet tiltalt efter den. Ifølge anklageskriftet udtalte han til internetsiden Snaphanen.dk, at »piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.«

Fokus på trusler

Justisministeren ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag, men ifølge ham er der to vigtige grunde til at holde fast i racismeparagraffen.

»For det første er det vigtigt, at vi sender et signal til medborgere af udenlandsk herkomst om, at de er lige så respekterede som andre borgere. For det andet har vi nogle internationale forpligtigelser i forhold til bl.a. den Europæiske Menneskerettighedskonvention om, at vi skal kunne sætte ind over for racisme,« siger Lars Barfoed.

Trods sit forsvar for paragraffen er justitsministeren villig til at tage en politisk diskussion om dens udformning.

»Udgangspunktet er ikke, at den ændres, men jeg vil da ikke udelukke en anden udformning. Ingen af os er interesseret i at begrænse ytringsfriheden mere end højst nødvendigt,« siger han.

Skuffelse hos Cepos

Justitsministerens holdning huer ikke Jacob Mchangama, der er chefjurist i den liberale tænketank Cepos.

»Det er skuffende, at justitsministeren ikke vil styrke ytringsfriheden ved at fjerne racismeparagraffen eller barbere den ned. Lige nu omhandler den såvel trusler som forhånende og nedværdigende ytringer. Man burde i hvert fald begrænse paragraf 266 B til kun at omfatte trusler; Altså ytringer, der lægger op til vold,« siger Jacob Mchangama.

Han mener ikke, at Danmark ville komme i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis racismeparagraffen blev fjernet. Til gengæld vurderer chefjuristen, at det ville give problemer i forhold til FNs racekonvention.

»Men i sidste ende er det et spørgsmål om vilje,« siger Mchangama.