Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den konservative partiformand, Lars Barfoed, og De Radikales leder, Margrethe Vestager, giver nu hinanden hånd på, at de to partier vil arbejde sammen, uanset om blå eller rød blok vinder det kommende valg.
Lars Barfoed gør det klart, at den årlige finanslov ikke længere skal laves i et snævert samarbejde med Dansk Folkeparti, hvis VK genvinder magten. Omvendt ønsker Vestager at sikre, at en S-ledet regering ikke alene baserer finansloven på Enhedslistens stemmer.
»Vi kan bruge hinanden til at sikre, at der vil være et bredt konstruktivt samarbejde henover midten. Det kræver selvfølgelig, at dem, der er på begge sider af os, er villige til dette, men tilsammen kan vi jo forpligte dem på det,« siger Lars Barfoed.
Tid til endeligt opgør
Margrethe Vestager supplerer:
»Når nu Danmark er i den her trælse økonomiske situation, så er det på tide at tage det endelige opgør med blokpolitikken. Vi kan ikke løse Danmarks problemer i én blok over for den anden blok.«
Den konservative vicestatsminister gør det samtidig klart over for DF-leder Pia Kjærsgaard, at hendes altdominerende indflydelse på udlændingepolitikken er forbi. De Konservative vil i fremtiden også gerne lave udlændinge- og integrationspolitik med De Radikale.
»Fremadrettet i forhold til integration, arbejdsmarkedet og for at sikre humanisme og medmenneskelighed i det vi gør, tror jeg sagtens, vi kan finde fælles fodslag,« siger Lars Barfoed.
DF: Hvorfor fusionerer de ikke bare?
Pia Kjærsgaard langer voldsomt ud efter den konservative formand.
»Kunne De Konservative og De Radikale ikke bare fusionere, og så sammen pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister? Lars Barfoed er i den grad i panik over vigende meningsmålinger,« siger DF-lederen og advarer vælgerne mod at stemme på Lars Barfoed:
»Det vil være en stemme på en slap udlændingepolitik.«
V og S er positive
Statsministeren har derimod intet imod Barfoeds udmelding.
»Jeg ser gerne et endnu bredere samarbejde, hvor Socialdemokraterne også melder sig ind i kampen,« siger Lars Løkke Rasmussen (V), der ikke ønsker at svare direkte på, om han lige som sin regeringsmakker vil lave udlændingepolitik med De Radikale.
I rød blok erklærer politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) sig klar til at indgå en lignende aftale med De Konservative
Web-tv: Barfoed og Vestager vil sætte en stopper for blokpolitikken