Bag om historien: Meningsmålinger er historien om hønen og ægget

Berlingskes chefredaktion giver løbende et indblik i det journalistiske maskinrum. Hvilke journalistiske og publicistiske overvejelser ligger bag vores historier? Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard skriver her om brugen af meningsmålinger.

Berlingske bringer løbende meningsmålinger i valgkampen, men hvorfor egentlig? Der er sagt meget dårligt om meningsmålinger: At de ikke rammer rigtigt, at de ikke fanger alle stemmer, og at de kan påvirke den førte politik.

På Berlingske har vi skruet ned for antallet af målinger. Fra flere gange om ugen i tidligere valgkampe til kun et enkelt såkaldt politisk indeks om ugen i denne valgkamp. Det har vi gjort, fordi bevægelserne i daglige målinger kan blive så små, at de ikke viser bevægelser, der reelt kan beskrives, fordi de er omfattet af den statistiske usikkerhed. Med en uges mellemrum kan man lettere se tendenser og basere sig på flere respondenter. Det mener vi, er bedre for vores troværdighed end mange små, hurtige målinger.

Når vi overhovedet vælger at bruge meningsmålinger, er det for at få et bedre billede af, hvad hele befolkningen mener.

Af og til er det sådan, at mindre grupper, for eksempel småbørnsforældre, landmænd eller klima-aktivister, meget højlydt eksponerer deres holdninger – i de tilfælde er det godt at kunne konstatere, om disse holdninger også har grobund i den generelle befolkning.

På den måde kan vi få et mere nuanceret billede af danskernes holdninger. Både når det gælder, hvem de stemmer på ved valget, og i konkrete spørgsmål. Forhåbentlig undgår vi, at dagsordener eller politiske bevægelser går vores næse forbi.

Desværre er det sket flere gange for medierne i de senere år. Vi overså det gule Sønderjylland ved seneste folketingsvalg, vi undervurderede Trump, og vi blev overraskede over Brexit. For medier er det en katastrofe, og derfor kan vi ikke nøjes med målinger, men skal også tættere på de mennesker, der er en del af bevægelsen i virkeligheden. Blandt andet derfor har vi netop været en dag med Kristian Thulesen Dahl i Sønderjylland for at blive klogere på, hvorfor en del af det gule Danmark ser ud til at smuldre.

Troværdigheden er med andre ord afgørende, når vi skal bruge meningsmålinger. Berlingske har siden 1940erne samarbejdet med Gallup, som anses for at være et af de absolut mest troværdige bureauer herhjemme.

Her arbejdes der grundigt med at udvælge den stikprøve, som afspejler vælgerne bedst. For eksempel på uddannelse, alder, geografi, køn, og hvad respondenterne stemte ved seneste folketingsvalg. Når det gælder politiske målinger, er uddannelse et væsentligt parameter, og det er vigtigt, at man har den rigtige andel interview blandt personer, der har erhvervsuddannelser og er ufaglærte. Opgaven er selvfølgelig at arbejde med en så valid stikprøve som overhovedet muligt, så målingernes usikkerhed bliver minimeret.

Politikerne siger ofte, at de ikke læser målinger. Især når de peger den forkerte vej. Det er selvfølgelig en lodret løgn. Hvis der ikke fandtes målinger, havde flere politikere, der nu er pressede i målingerne, som for eksempel Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl, næppe ageret, som de gør i øjeblikket. Og hvad kommer så først: Målingerne eller de politiske handlinger? Det kan være svært at skelne, og derfor skal vi som medier være påpasselige med ikke at blæse målingernes konklusioner ud af proportioner.

Diskussionen om hønen og ægget er relevant, og derfor må vi ikke lade os blindt styre af målingerne. Men deres funktion som et pejlemærke på stemninger og tendenser er et vigtigt redskab til at nå hele vejen rundt om virkeligheden.