Bag om det europæiske system for registrering af flypassagerer

Et af de spørgsmål, vi skal forholde os til 3. december er, om Danmark skal være med i et europæisk system for registrering af flypassagerer.

Foto: Jacob Schou Nielsen

Med et ja den 3. december vil Danmark være med i det kommende PNR-samarbejde (Passenger Name Record), der handler om indsamling og behandling af flypassagerlisteoplysninger til brug for bekæmpelsen af terror og grov kriminalitet. Et effektivt værktøj mod terrorisme og kriminalitet, mener partierne, der anbefaler et ja ved folkeafstemninge. Et brud med retssikkerheden for almindelige borgere, mener nej-siden.

Reglerne for PNR-samarbejdet ligger endnu ikke fuldstændig fast, da der fortsat er tale om et »forslag«. Folketingets EU-oplysning beskriver forslaget til et europæisk PNR-samarbejde med følgende ord:

»PNR-oplysninger er oplysninger, som flypassagerer giver til flyselskaberne. Oplysningerne omfatter f.eks. rejsedatoer, rejserute, billetoplysninger, kontaktoplysninger, rejsebureau, betalingsmiddel, sædenummer og bagageoplysninger. Oplysningerne opbevares i flyselskabernes reservations- og afgangskontrolsystemer.

Forslaget indeholder fælles regler for passageroplysninger, som luftfartsselskaber, der flyver mellem et land uden for EU og et EU-land, skal videregive til myndighederne. Målet er at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Brugen af PNR-oplysninger er på nuværende tidspunkt ikke reguleret på EU-plan. Selvom det er et begrænset antal medlemslande, der hidtil har oprettet et PNR-system, anvender de lande allerede PNR-oplysninger til at efterforske terrorhandlinger og grov kriminalitet.«

Da der kun er tale om et forslag, er det endnu for tidligt at fastlægge de lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser at PNR-samarbejdet. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er adjunkt ved Syddansk Universitets juridiske institut, skriver beskriver forslagets konsekvenser i sin bog Retsforbeholdet - hvad, hvorfor og hvordan? med følgende ord:

»Forslaget lægger dermed på den ene side op til en forholdsvis omfattende registrering af alle rejser ind eller ud af EU. Omvendt er der tale om data, som myndighederne også kan få adgang til i dag - om end det er en del mere besværligt uden et fælles PNR-system.«

Og netop den sidste pointe, er relevant i dansk sammenhæng. Justitsminister Søren Pind (V) genfremsatte nemlig den 7. oktober 2015 et lovforslag, som skal tillade PET at indhente oplysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer. I lovforslaget står der:

»Told- og skatteforvaltningen skal videregive oplysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til Politiets Efterretningstjeneste, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.«

Enhedslisten beskriver forslaget til et PNR-samarbejde på deres kampagnehjemmeside  med følgende ord:

»Det vil være en enorm database over europæiske borgeres bevægelsesmønstre til fri afbenyttelse for myndighederne – uden krav om mistanke eller indhentning af dommerkendelse.«. Og de kalder registreringen af flypassagerer for:

»et alvorligt indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder, retten til privatliv og til at bevæge sig frit.«

Hos Socialdemokraterne har den nuværende formand Mette Frederiksen, tidligere talt for et europæisk PNR-samarbejde. Efter terroranslaget mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo i januar sagde den daværende justitsminister:

»Vi har behov for at vide, hvem det er der rejser med fly imellem de europæiske og vestlige lande, og så er det også nødvendigt med en mere intelligent kontrol ved vores grænseovergange. Det handler om at bekæmpe terrorismen, når den flytter sig, det handler om at finde nye redskaber internt i landene, og så handler det om at bekæmpe den ideologi, som ligger bag terrorismen,« lød det fra Mette Frederiksen til Politiko.dk.