Hensigten med Berlingskes undersøgelse "De skjulte valgpenge" er at give vælgerne mulighed for at se, hvilke politikere der ønsker at være åbne om deres sponsorer. Det er også et forsøg på at give danskerne indsigt i, hvem der får penge fra hvem, inden de skal placere deres kryds.

Vi har anvendt forskellige greb for at skabe mest mulig åbenhed. Det seneste halvandet år har Berlingske systematisk beskrevet de politiske pengestrømme. Ét af de primære værktøjer er en lang række aktindsigter, centralt og lokalt. Et andet greb er at indhente flest mulige oplysninger hos sponsorerne.

Som et tredje værktøj har vi forsøgt at indhente oplysninger fra alle folketingskandidater ved folketingsvalget 2015. Vi har skrevet til ca. 774 kandidater for at få dem til at indberette oplysninger om deres valgkampsbudget. Vi har bl.a. spurgt til valgbudget, private bidrag, indirekte bidrag og navne og beløb fra hver bidragsyder.

Dette greb er forbundet med en række usikkerheder for det samlede resultat. En række politikere har afvist at svare, og der vil med stor sandsynlighed være en tendens til, at de, der har modtaget de største beløb (fra de mest kontroversielle donorer), ikke lægger deres oplysninger frem. Det betyder, at det samlede beløb for kandidaternes valgkamp reelt kan være langt højere, og at de mest kontroversielle donationer ikke automatisk kommer frem. I princippet kan kandidaterne også vælge at misinformere offentligheden. Vi har gennemgået alle svar for at øge validiteten.

Desuden kan det være svært præcist at kortlægge de såkaldte ikke-økonomiske ydelser og indirekte støtte. Vi har forsøgt at imødegå dette ved at indsætte en stribe eksplicitte spørgsmål om ikke-økonomisk/indirekte støtte i spørgeskemaet til folketingskandidaterne.

Som en del af sitet har vi udvalgt billeder og uddybende oplysninger på godt 200 politikere i applikationen "Se om din folketingskandidat er åben om sine valgpenge".

De godt 150 nuværende folketingsmedlemmer (inklusive aktive suppleanter), som genopstiller til valget, indgår i denne visualisering, ligesom et udpluk af såkaldte markante politikere også er taget med. Vi har tilføjet fem ekstra kandidater fra hvert parti. De er bl.a. udvalgt efter, hvor kendte de er i offentligheden. Man kunne have tilføjet færre fra hvert parti, tilføjet flere eller tilføjet efter partiernes størrelse. Målet er at inddæmme ikke-folketingsmedlemmer med potentielt store valgbudgetter i applikationen med de ca. 200 politikere. Under alle omstændigheder beror selve databasen og undersøgelsens statistikker på alle ca. 774 kandidater i landet.

I applikationen med ca. 200 politikere er poltiikerne inddelt i "Har oplyst", "Delvist oplyst" og "Ikke oplyst".

Politikerne er inddelt efterfølgende kriterier:

Har oplyst: Kandidaten har oplyst sit samlede valgkampsbudget og i mindst ét tilfælde oplyst navn og beløb på en privat donor. Kandidaten er åben om både direkte og indirekte støtte. Man kan figurere i denne kategori, hvis man oplyser, at man slet ikke modtager private bidrag.

Delvist oplyst: Kandidaten har angivet mindst ét beløb på private donationer eller på sit valgkampsbudget - eller begrundet, at beløbet endnu ikke er på plads.

Ikke oplyst: Kandidaten har ikke oplyst sit samlede valgkampsbudget og hverken angivet et beløb for direkte donationer eller været åben om den indirekte støtte. Denne kategori omfatter også kandidater, som ikke har besvaret Berlingskes henvendelser.

Visualiseringen af de godt 200 politikere er bygget i HTML5 og Angular. Databasen er trukket ind i applikationen med filformatet JSON (JavaScript Object Notation). Den underliggende database over samtlige folketingskandidater er bygget i programmet Caspio.

Spørgeskemaerne, som udgør rygraden i databasen, er sendt til folketingskandidaterne i begyndelsen af maj 2015. Kandidaterne er tre gange blevet opfordret til at svare.