Bag demokraternes lukkede døre

Er demokraterne i USA så enige, at de ikke gider skændes som deres kolleger hos republikanerne? Næppe, men disciplinen er bare bedre. Og Hillary Clinton er stadig partiets bedste bud på en præsidentkandidat.

De fem demokratiske kandidater (fra venstre): Jim Webb, Bernie Sanders, Hillary Clinton, Martin O’Malley og Lincoln Chafee i den første demokratiske debat i Las Vegas i tirsdags. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De diskuterer civiliseret. De er grundige, seriøse og giver hinanden et knus på debatscenen. Er de virkelig så pæne, disse demokratiske politikere? Eller skjuler de deres interne uenighed bag lukkede døre for at sikre sig maksimale chancer ved det kommende præsidentvalg? Sandheden ligger midt imellem. Der er ikke et oprør hos demokraterne som hos republikanerne, hvor hver eneste dag er en stor magtkamp, der foreløbigt har slidt en af partiets formænd, John Boehner, op. Men bag kulisserne lurer nøjagtigt de samme kampe som hos Det Republikanske Parti.

»Tag ikke fejl. Dronningen af partiet er Hillary Clinton. Hun laver som altid sine egne regler. Men der er i partiet en frygt for hende og i nogle kredse også en foragt for både hende og Bill Clinton. Det afspejler sig i det faktum, at der stadig er mange, der håber, at Joe Biden træder ind på scenen i sidste øjeblik«, siger en demokratisk kilde, der arbejder i et af partiets kontorer i Washington D. C.

Den 72-årige amerikanske vicepræsident, Joe Biden, er kandidaten, der måske kan matche Clinton. Han er populær og engageret. Han har en vis karisma for ikke at tale om et godt tag i den kvindelige del af det demokratiske vælgerkorps.

»Han er bare charmerende«, siger Emilie Atkins, som arbejder i en af tænketankene i Washington, og som tidligere har arbejdet i Bidens valgkampagner. Det er foreløbigt uinteressant, om han stiller op eller ej. Men det interessante er, at Biden har en ret stor fanskare i partiet – en fanskare som ofrer millioner af dollar på at få produceret TV-reklamer, der utvetydigt opfordrer ham til at stille op. Det sker af flere grunde. Biden er populær og en dreven politiker og den person, der kender Kongressen bedre end nogen anden. Og han er først og fremmest ikke så belastet i partiet, som Hillary Clinton er det.

»Der er folk, der ikke stoler på Hillary. Hun og hendes mand Bill Clinton har været kendt for kun at følge egne regler, også når de sidder i offentlige embeder. Den såkaldte »email-affære« viser med al tydelighed, at hun stadig lever i en elitær verden, hvor man bøjer reglerne«, siger den demokratiske kilde. Vedkommende henviser til det faktum, at Hillary Clinton ikke bare anvendte sin private email, da hun var udenrigsminister, men også anvendte sin personlige server, hvilket behændigt sørgede for, at det amerikanske udenrigsministerium ikke umiddelbart kunne få adgang til hendes mails. Og da hun blev tvunget til at sende sine emails til arkivering i udenrigsministeriet, sorterede hun selv i dem og slettede godt 30.000 »private« mails, der aldrig er blevet set af andre. Derfor må man tage hendes ord for gode varer: At disse mails var af privat karakter og ikke havde nogen værdi for eftertiden.

»Der er Joe Biden mere uspoleret. Han fjoller engang imellem og siger nogle mærkelige ting. Men vælgerne har stor tillid til ham«, siger kilden.

Men Hillary Clinton er ved at være demokraternes bedste bud på en præsidentkandidat, uanset om modstanderen bliver en Donald Trump eller en fra den mere mainstream republikanske midte som f.eks. Floridas tidligere guvernør, Jeb Bush.

Clintons magt internt i partiet er stor. Partiets formand, den karismatiske, men også omstridte Debbie Wasserman Schultz, støtter Clinton i en sådan grad, at en del af de andre præsidentkandidater føler sig tilsidesat. De har ikke en chance for at nå igennem til partiledelsen med deres holdninger til, hvordan partiet skal køre valgkampen. Det, der har sat et internt slagsmål i gang blandt kandidaterne, er, at partiet har vedtaget kun at gennemføre seks nationale debatter på TV, og de fleste af dem ligger enten på en lørdag, på julens største indkøbsdag eller på søndage, hvor der er fodbold.

Ifølge kritikerne er det selvfølgelig Hillary Clinton, der forsøger at indskrænke de nationale debatter. Hun nok skal få publikum på sine egne møder, mens de mindre kandidaters eneste chance for at blive kendt netop er gennem de TV-transmitterede landsdækkende programmer. Kritikere siger, at de medlemmer af partiets ledelse, der har været lydhøre over for kritikken, er blevet bedt om at rette ind. Vel at mærke af formanden, som altså er en af Clintons tilhængere og arbejder aktivt i Clintons kampagne.

Den slags magtkampe er der i ethvert parti. Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er en større magtkamp mellem fløjene i partiet. Det skyldes, at højrefløjen i partiet stort set ikke har nogen indflydelse mere. Mange af kandidaterne er af flere grunde ikke blevet valgt ved de seneste valg. Og det har efterladt partiet med en ensartet kerne af folk, der befinder sig på partiets venstrefløj – inklusive Clinton. Der er selvfølgelig forskellige holdninger til enkelt-emnerne. Men i det store hele har demokraterne ikke den politiske bredde, som republikanerne har med de moderate og Tea-Party-bevægelsen, så man undgår også de opslidende fløjkampe.

»Men der er helt sikkert en kamp mellem venstrefløjen i partiet og især mellem tilhængere og modstandere af Clinton. Men den bliver kæmpet på de indre linjer,« siger kilden. Men der er også blandt demokraterne en usikkerhed om, Hillary Clinton kan stå distancen, eller der ligger noget i skabene, der kan blive et problem for hende hen ad vejen. Ikke blot skandalen om emailene, men også andre problemer med hendes fonde. Der har været stærk kritik af, at fondene har modtaget penge fra tvivlsomme fremmede regeringer, mens hun sad i udenrigsministeriet.

For nogle uger siden talte hun og de øvrige præsidentkandidater ved den demokratiske partikonference i Minneapolis. Her forsøgte hun at imødekomme den frygt, nogle har i partiet. Hun gennemgik nogle af de succeshistorier, hun har i de fire delstater, der først skal stemme i primærvalgene i februar: Iowa, New Hampshire, South Carolina og Nevada. Alle steder står hun stærkt, og hun har støtte fra demokraternes topledelse i de delstater. Hun fremlagde en stor del af sin strategi, hvortil kilder siger, at hun har lært af fortidens fejltagelser. Ikke kun dem hun begik ved den sidste valgkamp i 2008, hvor hun stillede op mod blandt andet Barack Obama. Men også hendes problemer med at tale direkte til folk uden at lyde som en belærende professor ved en forelæsning.

»Biden får svært ved at komme ind nu, og det ved Clinton også godt. Hun har sikret sig den politiske opbakning. Hun har etableret sig i samtlige stater og kører valgmaskinen og har fået opbakning fra demokratiske nøglepolitikere«. siger Jonathan Hagen, der arbejder som gæstelærer ved Georgetown University.

Demokraternes største udfordring bliver at erobre middelklassen tilbage. Partiet led et stort nederlag ved midtvejsvalget i 2014. De tabte middelklassen på gulvet. Og som valgforskeren Harold Meyerson siger i et strategipapir, som Berlingske har læst igennem, så er demokraterne gode til at få fat i samfundets nederste lag med deres sundhedsreform og andre sociale visioner. Men de har ikke fat i middelklassen, som føler sig politisk forladt af demokraterne.

»Demokraterne skal både mobilisere de hvide middelklassefolk, der ikke stemte sidste gang, og få genoplivet minoriteterne og de unge, der bar Obama ind i Det Hvide Hus«, skiver Harold Meyerson i strategipapiret. Kan Hillary Clinton det?

»Mange tror, at det kan kun Biden, og det skaber usikkerheden i partiet«, siger en demokratisk kilde.