I mange år har gymnasierne været fredet fra besparelser, og skiftende regeringer har været enige om, at hvis vi skal have den bedst uddannede generation af unge, skal der ikke skæres på gymnasieområdet.

Derfor vakte det opsigt, da et bredt flertal i Folketinget sidste år indgik en aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, der sendte en del af regningen til gymnasierne. 240 millioner kroner skulle gymnasierne spare, og pengene skulle i stedet postes i erhvervsgymnasierne og -skolerne.

Nu står gymnasierne så igen for tur - denne gang sammen med resten af uddannelsessektoren - efter regeringen i sit finanslovforslag har bebudet, at der skal spares samlet 8,7 milliarder kroner på uddannelsesområdet.

Ungdomsuddannelserne skal spare to procent på budgettet årligt frem mod 2019, og det får Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind (S), til at revse regeringen for at skære på uddannelserne.

Men da Socialdemokraterne sad i regering, stod partiet selv i spidsen for at pålægge gymnasierne at spare 4,5 procent årligt frem mod 2019 som et led i erhvervsuddannelsesreformen.

Spørgsmål: Annette Lind, har I så ikke selv et ansvar?

»Vi har et ambitiøst mål om, at 25 procent af alle vores unge skal have en erhvervsuddannelse i 2020. Derfor er et af vores krav til den samlede finanslov, at der prioriteres midler til erhvervsuddannelserne. Det er lige præcis her, vi vil lave en stor satsning. Men det betyder ikke, at vi synes, det er en god idé at spare på gymnasierne,« lyder svaret fra den socialdemokratiske ordfører.

Spørgsmål: Men I kan jo ikke kritisere regeringen for at spare på gymnasieområdet, når I selv var med til det sidste år for at finde penge til erhvervsuddannelserne?

»Danmark kommer til at mangle unge, dygtige faglærte i fremtiden, så derfor prioriterer vi, at erhvervsuddannelserne skal have tilført ekstra midler.«

Spørgsmål: Men der skal jo spares både på gymnasierne og på erhvervsskolerne - kan I gå med til det?

»Vi synes, det er en dårlig idé at køre med en grønthøster hen over hele uddannelsessystemet, som de borgerlige lægger op til. Der må være andre steder, vi kan spare. Vi har bedt regeringen om at overveje et alternativt forslag til finansieringer, og det håber vi selvfølgelig, at de vil gøre,« siger Annette Lind.

Spørgsmål: I kan vel også selv gøre noget i Socialdemokraterne?

»Vi vil diskutere i Socialdemokraterne, hvad vi nu gør fremadrettet. Vi stiller i hvert fald det her krav om, at vi vil have, at der prioriteres flere ressourcer til erhvervsuddannelserne. Men vi synes generelt, det er en dårlig idé, at der skæres to procent årligt på uddannelsessektoren,« siger Annette Lind.

I et interview med Politiken i august forsvarede uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) besparelserne med en bemærkning om, at de »kornfede« uddannelsesinstitutioner godt kan »stramme op«.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) understreger nu over for Berlingske Nyhedsbureau, at dansk økonomi er udfordret, og at det derfor er nødvendigt at kigge på, »om pengene kan bruges mere effektivt«.

»Og det gælder også på uddannelsesområdet. Vi mener, at det kan lade sig gøre, selv om det ikke bliver let at finde to procent og effektivisere hvert år,« siger hun.