B.T. vil ikke sladre til politiet

B.T.s chefredaktør vil ikke afsløre kilden til oplysningerne om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold til politiet.

Politiet skal undersøge, om der er en læk hos Skat, der har givet fortrolige oplysninger til dagbladet B.T. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER

Hvis Politiet dukker op på B.T.’s redaktion for at spørge, hvordan avisen har fået fat i statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger, vil de blive budt pænt velkommen.

Men meget mere end et håndtryk kan de ikke regne med fra chefredaktør Olav Skaaning Andersen.

- Vi vil ikke sige, hvor, hvornår og hvordan vi har fået de her oplysninger. Det er oplysninger, som er i offentlighedens interesse, vi bringer frem, og det er vores opgave. Vi har ingen kommentarer what so ever, til hvordan, hvornår og fra hvem, vi har fået oplysningerne, siger han.

I offentlighedens interesse

B.T. skriver i dag historien om, at Helle Thorning-Schmidt uberettiget har modtaget sin mand, Stephen Kinnocks skattefradrag gennem seks år, selvom han ikke var fuldt skattepligtig i Danmark.

I avisen gengiver journalisten endvidere en korrespondance, der har været mellem parret, Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock, og Skat.

- Det handler om en statsministerkandidat, som inden afsløringen sagde, at hun ville lægge alle oplysninger i sagen frem. Det handler om statsministerkandidatens mands skatteforhold, forklaringen på, hvorfor han ikke skal betale skal i Danmark, siger Olav Skaaning Andersen om, hvorfor det er i offentlighedens interesse at få historien frem.

Som direkte årsag til de detaljer, der er kommet frem i B.T., har Skatteministeriet bedt Politiet om at gå ind i sagen og undersøge, om der er sket brud på tavshedspligten, enten i Skatteministeriet eller hos Skat.

Men politiet skal altså ikke regne med megen hjælp fra B.T.s redaktion til at finde frem til tavshedsbruddet.

Historien var lang tid undervejs

B.T.s chefredaktør fortæller til Berlingske, at avisen har arbejdet i lang tid på at få historien frem.

- Vi har i et år gerne ville fremlægge de oplysninger. Vi har faktisk arbejdet på det i meget lang tid. Vi ville gerne have fremlagt det for seks måneder siden, vi ville gerne have fremlagt det for to måneder siden eller om en måned også, hvis det var på det tidspunkt, at vi fik oplysningerne, siger Olav Skaaning Andersen.

Han afviser, at det har været et bevidst valg fra B.T.s side netop at bringe historien midt i en valgkamp, bare en uge inden valgdatoen.

- Hvis vi gik ind og lavede taktiske overvejelser om, at vi ikke kan bringe en nyhed nu, på grund af den og den situation, så var vi først i problemer som presse og som fjerde statsmagt, siger han.

Du siger selv, at I gerne har villet fremlægge det over længere tid. Hvor langt tid har I vidst, der har været mere i historien?

- Jeg kan ikke komme ind på noget som helst om, hvornår det skete. Jeg vil bare sige, at vi bringer nyheden på det tidspunkt, hvor vi var klar med nyheden. Det har intet at gøre med valg eller ikke valg. Det handler om, hvornår nyheden er klar til at bringe.

Hvad var det, der gjorde, at nyheden var klar til at blive bragt?

- Det er ligesom med alle andre nyheder. Når man er klar til at bringe en nyhed, så er det fordi, man mener, at der er så mange ting, der er belyst i sagen, at man kan bringe den som nyhed. Det er det, man vurderer hver dag med nyheder, siger Olav Skaaning Andersen. 

INFOshop: Her er et portræt af valgets tvivlere