Arbejdsopgaverne hober sig op, kalenderen er tætpakket med asylsamtaler, og så skal den nye kollega samtidig oplæres i den krævende balancegang mellem jura og medmenneskelighed.
Sådan har virkeligheden længe set ud for medarbejderne i Udlændingestyrelsens asylafdeling, og det har angiveligt fået flere til at trække stikket.
I løbet af de første otte måneder af 2016 har Center for Asyl sagt farvel til 42 ansatte, der ikke længere ønsker at være en del af hverken asylafdelingen eller resten af Udlændingestyrelsen. Det svarer til, at mellem fem og seks asylmedarbejdere hver måned kvitter deres job, og i absolutte tal er det mere end en tredobling i forhold til for to år siden. Tager man højde for, at arbejdsstyrken i perioden er øget med rundt regnet 100 medarbejdere – så Center for Asyl i dag har i omegnen af 240 ansatte – ligger det relative månedlige antal opsigelser to gange højere i dag end i 2014.
Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået i Udlændingestyrelsens personaleforhold.
Og spørger man Djøfs tillidsmand i Udlændingestyrelsen, Lars Müller Larsen, skal forklaringen blandt andet findes i det store arbejdspres, som asylmedarbejderne »helt naturligt« har været udsat for i perioden.
»Umiddelbart siger tallene mig, at der har været et stort pres på asylsagsbehandlingen som følge af de tidligere meget store indrejsetal. I samme periode har ledelsen rekrutteret mange nye kolleger – og det har været rigtigt godt – men det har også betydet, at der er mange uerfarne kræfter på området i en presset situation, og at de erfarne kræfter har skullet bruge tid på dels at lære nye kolleger op og på at håndtere deres del af sagspresset,« siger Lars Müller Larsen og understreger, at en del af opsigelserne også stammer fra personer, der har været midlertidigt ansat i styrelsen, men som undervejs har fået job andetsteds.
Blandt de tidligere fuldmægtige hos Center for Asyl, Berlingske har talt med, nikker man genkendende til billedet. Mens én tidligere medarbejder fremhæver det store arbejdspres som en hovedårsag til at sige op, rejser andre kritik af den »produktionstankegang«, der angiveligt gør sig gældende hos Center for Asyl.
»Udlændingestyrelsen bygger på en produktionstankegang. De kan godt lide kvantitet frem for kvalitet. Det betyder rent praktisk, at man ikke kan fordybe sig i sagerne. Nogen sager skal bare igennem systemet, og man bruger ikke så meget tid på at spekulere på, om det er korrekt eller ikke korrekt,« forklarer en forhenværende sagsbehandler, der sagde op i 2015 og i dag arbejder som advokat i det private erhvervsliv.
Han ønsker ikke at få sit navn i avisen, da han fortsat gerne vil holde døren til den offentlige sektor åben – og så skal man ikke træde de forkerte personer over tæerne, som han siger.
Samme kritiske betragtninger går dog igen blandt flere af asylmedarbejderne i den seneste trivselsmåling, som Center for Asyl fik foretaget i december 2015. På det tidspunkt var flygtningekrisen ved at nå sin foreløbige kulmination med hele 21.316 asylansøgninger for året.
»Arbejdspresset i Sandholm er for stort, og vi leverer ikke den ydelse, vi skal, til tiden eller i kvalitet,« skriver en asylmedarbejder blandt andet i trivselsmålingen, som Berlingske har fået aktindsigt i.
En anden følger trop:
Der er »for stort fokus på produktion, hvilket går ud over kvaliteten. Og når det er tilfældet, er der ikke tale om effektivitet, men stor risiko for, at der bliver lavet fejl, eller at vi ikke er grundige nok.«
Andre påpeger, at ledelsesstilen »ikke skaber trivsel, men mistillid og konflikt«, ligesom det store fokus på måltal – ifølge én medarbejder – betyder, at der »ingen forståelse« er for, »at arbejdet med flygtningeskæbner er hårdt for sjælen.«
»Sagsbehandlingen bliver ringere«
Hos Udlændingestyrelsen hæfter man sig ved, at asylmedarbejderne – ifølge trivselsmå- lingen – i overvejende grad er glade for arbejdet i Hørsholm og Center Sandholm, hvor Center for Asyl hører til. Dertil kommer, at »en stor del« af opsigelserne i det nye år kommer fra studenter, midlertidigt ansatte og andre projektansatte i afdelingen.
Men ifølge Jytte Lindgård, formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, er der dog god grund til at tage kritikken seriøst.
»Når vi læser udskrifter af de interviews, som de fuldmægtige laver hos Center for Asyl, så kan vi godt se forskel på kvaliteten – og hvordan sagerne er blevet skrevet ind – i forhold til før i tiden. Så det (travlhed og stor medarbejderudskiftning, red.) har bestemt konsekvenser for kvaliteten af det arbejde, de laver. Det betyder ikke nødvendigvis, at afgørelserne er forkerte, men det betyder, at mellemregningerne ikke er gode nok,« siger Jytte Lindgård og understreger, at det i sig selv er »et problem« for asylansøgernes retssikkerhed.
Kritikken preller dog af på Lars Müller Larsen. Han mener ikke, at kvaliteten af asylsagsbehandlingen er blevet dårligere som resultat af hverken travlhed eller den store medarbejderudskiftning. Men det er givetvis »gået ud over tiden til forberedelse og tilgangen til de enkelte sager,« siger han.
»Det har været præget af en ad hoc-tilgang, hvor man under samtalerne må tilegne sig den nødvendige viden undervejs i stedet for at have tid til at grave sig ordentligt ned i en problemstilling. Og det tror jeg, har genereret et pres på mine kolleger,« siger Lars Müller Larsen og understreger, at afgørelserne ikke desto mindre »har været rigtige«.
Center for Asyl er fortsat i gang med at behandle »lidt under« 8.000 verserendeasylsager, oplyser Udlændingestyrelsen. Tallet bliver mindre dag for dag, og indtil nu er det blevet til omkring 14.000 afgørelser alene i 2016. Afdelingen er ikke en del af Udlændingestyrelsens udflytningsplan.