Arghhh... uretfærdighed er motoren for tidens store debatter

Amning, Rejsekortet og censor-sagen. Professor ved KU, Christian Koch, mener, at tidens store debatter i sidste ende handler om (u)retfærdighed.

Mødregruppe ved Den Franske Cafe på Østerbro i København. Ammedebatten har sat sindede i kog hos mange. Men generelt handler gode debatemner om uretfærdighed, mener en forsker. Fold sammen
Læs mere

Hunde og heste. Regeringen og Rejsekortet. Kønsdebat og konflikter på arbejdsmarkedet. Det er svært at klemme den danske debat ned i kasser og sætte fingeren på netop dén ingrediens i debatcocktailen, der gør, at høj som lav har en holdning.

Men hvis man zoomer ud på tidens varmeste emner, er der alligevel noget, der går igen. En tanke, som blev formuleret af den græske filosof Aristoteles et par årtusinder før, der var noget, der hed Rejsekort og heldagsskoler. Det handler nemlig dybest set om retfærdighed og ringeagt, mener professor ved Københavns Universitet Christian Kock, som forsker i den offentlige debat.

Et af de mest oplagte eksempler er den seneste tids debat om ret til amning i det offentlige rum, som dybest set kan koges ned til et spørgsmål om oplevet ringeagt for det kvindelige køn og dermed uretfærdighed. Men man kan også følge den røde tråd ned til emner som Rejsekortet.

»Der er sådan en vilkårlighed på spil, hvis man med Rejsekort betaler mere for samme tur end andre. Det er ikke fordi, vi går så højt op i de par kroner, der er til forskel, men det er uretfærdigt. Der skal ikke være nogen, der vilkårligt slipper billigere,« siger han og peger samtidig på den arrogance, de »små« rejsende oplever fra det »store« system.

»Man kan godt føle sig ringeagtet over, at der er sådan et stort, arrogant system, som pludselig siger til én, at man ikke har stemplet ud og derfor skal betale ekstra.«

Indvandrerdebat for nedadgående

Debatten om integration og indvandrere havde sin storhedstid i 00erne, men den dukker mere end jævnligt op til overfladen. Forleden fik diskussionen liv, da det kom frem, at en muslimsk censor på et HF-kursus i Herning ikke ville give hånd til kvindelige eksaminander. Men i virkeligheden er debatten om indvandring stilnet betydeligt af, mener Christian Kock.

»Efter min opfattelse er der en betydelig accept af indvandring, men ikke af at nogle føler, de har ret til at gøre noget, som opleves som ringeagt over for de kvindelige studerende,« siger han.

Hos Dagbladet Politiken deler man opfattelsen af, at indvandrerdebatten er for nedadgående.

»Den klassiske indvandrerdebat får ikke meget luft. Selv om der sker voldsomme ting som overfald på debattører, så har det slet ikke samme klangbund som i 00erne,« siger avisens opinionsredaktør, Per Michael Jeppesen.

Han mener, der er sket et skift fra, at værdidebatten i særdeleshed har handlet om integration og indvandring, til at den i dag i højere grad drejer sig om økonomi og fordelingspolitik.

»Krise er det nye. Hele det skift, der er sket i samfundet, fra velfærds- til konkurrencestat, er noget der optager folk. Skal vi arbejde mere? Skal vi kræve mere af hinanden, af kontanthjælpsmodtagere og folkeskolelærere?« siger Per Michael Jespersen.

Den udlægning er Berlingskes kultur- og debatredaktør, Jesper Beinov, enig i. Han mener desuden, at en vigtig forudsætning for de mest sprængfarlige debatter er et konkret afsæt.

»For eksempel var dokumentarserien »9.z mod Kina« jo fantastisk derved, at den affødte 25-30 større indlæg i Berlingske om hele den diskussion. At vi måske ikke er så gode til det kreative og de bløde ting, som vi tror. Det er noget, folk kan forholde sig til,« siger han.

Diskussionen om, hvordan byrderne og goderne skal fordeles, er i høj grad også et spørgsmål om retfærdighed, understreger Christian Kock. Og det samme er lærerkonflikten.

»Før lærerne var det gymnasielærerne, og nu er det lægerne. I de rækker er der opstået stor vrede, fordi man føler sig udsat for ringeagt. Mange skolelærere føler, de har været hængt ud som nogle, der fiser den af, og som nogle der lever i fortiden,« siger han.

Også hos JydskeVestkysten oplever debatredaktør Harry Pedersen en enorm interesse for arbejdsmarkedskonflikter, der kommer tæt på borgerne. Først med lærerne og nu med lægerne. Det er noget, der berører mange, understreger han.

Aristoteles holder fortsat

Ifølge Christian Kock skal forklaringen også findes i den uretfærdighed, der opleves, når systemet går ind og laver et indgreb på arbejdsmarkedet. Tromler nogen over.

Endelig er der et debatemne, som lever sit eget liv uden for konjunkturer og regeringer. Vore firbenede venner. Senest har en række halv-, hel- og ukendte mennesker ytret deres holdning til, om man må slagte ponyer.

Aristoteles definerede vrede som en uretfærdig ringeagtelse af én selv eller en ven. Det er ifølge Christian Kock den røde tråd. Og på den vis giver det fin mening, at uretfærdigheder mod nogle af menneskets bedste venner, hunden og hesten, kan skabe massiv forargelse og debat.