Arbejdspladserne »skriger på arbejdskraft« – ny blå aftale skal løse problemet

Den aftale, der som regeringen indgik i sidste uge, skaffer ikke nok udenlandsk arbejdskraft til Danmark, lyder det fra de blå partier, der nu fremlægger en fælles aftale. Blandt andet skal beløbsgrænsen sænkes permanent.

Blå blok holder doorstep om international arbejdskraft med Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance på Christiansborg tirsdag den 25. januar 2022. De står uden for det forlig om øget arbejdsudbud, som regeringen indgik fredag med SF, Radikale Venstre, DF og Kristendemokraterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der mangler hænder på det danske arbejdsmarked, og den aftale, der blev indgået i fredags, løser ikke problemerne.

Sådan lyder det fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der tirsdag formiddag fremlægger ti forslag, der – mener de – vil gøre det lettere for danske virksomheder at skaffe den nødvendige internationale arbejdskraft.

Partierne vil blandt andet – permanent – sænke den såkaldte beløbsgrænse til 360.000 kroner for internationale arbejdskraft fra lande, der kan leve op til nogle krav.

Det betyder blandt andet, at borgere fra de 59 lande, som Danmark – og de øvrige Schengen-lande – har et organiseret og velfungerende samarbejde med, vil være omfattet, og at de kan komme til Danmark og arbejde, hvis de får et job med en årsindtægt på 360.000 kroner

Den nuværende grænse er på 448.000 kroner, og regeringen har foreslået, at den sænkes til 375.000 kroner i en toårig periode.

Ordningen skal – lyder det fra de fire partier – være åben, så længe arbejdsløsheden er under 4,5 procent Og antallet af tilladelser begrænses til 12.000 om året.

»Hvis disse grænser nås, lukkes der for nye arbejdstilladelser, men aftalepartierne kan genåbne for yderligere tilladelser,« lyder det i aftaleteksten, som Berlingske er i besiddelse af.

Samtidig skal den såkaldte fast-track-ordning udvides, så virksomheder med fem ansatte kan benytte sig af ordningen. I dag er kravet, at virksomheder skal have 20 ansatte for at kunne benytte ordningen.

»Dermed får flere virksomheder adgang til fast track-ordningen, som giver mulighed for at  ansætte international arbejdskraft hurtigt og fleksibelt,« fremgår det af aftaleteksten.

Derudover vil partierne »fjerne bøvlede regler«.

Aftalen skal ses som en borgerligt alternativ til den aftale, som regeringen – med støtte fra de Radikale og Dansk Folkeparti – præsenterede fredag aften.

Samtidig vil Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige lempe reglerne for den såkaldte working holiday-ordning.

Den socialdemokratiske regering har afskaffet muligheden for, at man med en Working Holiday-tilladelse kan udføre selvstændig erhvervsvirksomhed. »De opstramninger, som den  socialdemokratiske regering har lavet af ordningen, skal tilbagerulles,« lyder det i det blå udspil.

Partierne lægger op til, at forslagene finansieres fra ubrugte midler på Finansloven, og at det fremover indgår som en del af kommende finanslove.

Ifølge Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, så er der danske virksomheder og en dansk velfærdssektor, der »skriger på arbejdskraft«.

Og hun kritiserer regeringen for, at den med fredagens aftale ikke løste det problem.

»Hele øvelsen er at skaffe arbejdskraft til danske virksomheder og til vores sundhedsvæsen og ældrepleje. Det lykkedes ikke. Vi kan læse, at det kun er en brøkdel af dem arbejdskraft, de har lovet, som vil komme nu.«

Den blå aftale handler ifølge hende derfor om at »løse det problem«, som regeringen »åbenlyst mislykkedes med.«

»Regeringens forslag bringer for få hertil – og det er de forkerte mennesker. Det var en ordning, hvor organisationer og virksomheder allerede på forhånd sagde, at det var uholdbart, fordi det var kort tid, at menneskerne får lov at være her og for usikkert for dem,« siger Pernille Vermund til Berlingske.

»Regeringen foreslår jo, at beløbsgrænsen kun skal sænkes i to år. Vi mener, at beløbsgrænsen skal være lavere (360.000 kroner, red.), og det skal være en permanent ordning. Og så skal de udlændinge, som kommer hertil, ikke fører de samme problemer med sig, som dem vi ser i forbindelse med asyl- og migrationspolitikken.«

Andet end at tjene penge

Pernille Vermund, regering foreslår 375.000 kroner. Det er 15.000 kroner forskel?

»Det afgørende er ikke, om det er 15.000 kroner mere eller mindre om året. Det afgørende er, at det bliver en permanent ordning – men kun fra de lande, vi har gode erfaringer med.«

Hvilke lande er ikke velkommen?

»Det er jo de lande, som vi kan se, når vi kigger på kriminalitetstatistikker og andet. Vi har set på, hvordan vi kan lave en løsning, som tager højde for, at vi ikke skaber større import af folk, som også værdimæssigt og kulturelt fører andre problemer med sig,« siger Vermund, der understreger, at aftalen omfatter arbejdskraft fra mere end 50 lande.

Det er Mellemøsten og Nordafrika, I forsøger at komme udenom?

»Ja.«

Dit argument er blandt andet, at I vil undgå folk, der er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Hvis man skal tjene 360.000 om året for at være her, så er det vel svært at forestille sig, at man vil lave kriminalitet? Man kommer jo netop hertil for at arbejde og tjene 360.000 kroner om året?

»Ja, man kommer hertil med det formål. Men det, vi kan se, er desværre, at der med de mennesker, der kommer fra muslimske lande, også følger et andet værdisæt, nogle andre kønsrollemønstre, en anden måde at opdrage børn på, en anden måde at forstå ligestilling, frihed og demokrati på. De skal ikke være statsborgere, men de skal jo trods alt være en del af vores samfund. Vi har ikke brug for modborgere, men medborgere.«

Tjener man 360.000 kroner om året, er man vel en medborger. De betaler skat og arbejder som alle mulige andre?

»Der er andet i livet end at tjene penge og betale skat. Det er jo ikke sådan, at man nødvendigvis er demokratisk sindet, bare fordi man går på arbejde, desværre,« siger Pernille Vermund.

… Opdateres