En af tidens vigtigste opgaver for det danske samfund er at få flere danskere i arbejde, hører vi igen og igen fra politikerne.

Det handler dels om at få arbejdende danskere til at arbejde længere, og ikke mindst om at få danskere på overførselsindkomst i job.

En ny omfattende analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, kommer nu med et bud på, hvordan 9.200 flere danskere på kontanthjælp i et hug kan komme til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Årsagen er ifølge DA, at 9.200 kontanthjælpsmodtagere i dag undgår at skulle søge job og aktivt stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om de vurderes at have en arbejdsevne på mindst seks timer.

»Vi har i dag omkring 650.000 job på 20 timer eller mindre. Lad os nu bruge de gode konjunkturer til at få flere af de kontanthjælpsmodtagere, der måske ikke kan klare et fuldtidsjob, ind på arbejdsmarkedet med det antal timer, den enkelte kan klare,« siger DA-direktør Jacob Holbraad.

Lidt mere teknisk handler det om, at de 9.200 personer af det lokale jobcenter er rubriceret som aktivitetsparate, selv om de efter en konkret vurdering er blevet omfattet af den såkaldte 225-timersregel, der medfører et krav om cirka seks timers arbejde om ugen, hvis man skal kunne bevare sin fulde ydelse.

Modsat en person, som rubriceres som jobparat, vurderes en aktivitetsparat at have andre problemer at slås med end ledighed og skal derfor sluses ind i forløb, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Med vurderingen af at have bare en vis arbejdsevne bør følge et krav om at stå til rådighed for småjob i erhvervslivet, lyder Jacob Holbraads konklusion.

»I dag er det i praktsis kun, hvis du har udsigt til at kunne tage et job på fuld tid, at du vurderes jobparat og skal lægge et CV på jobnet og være aktivt jobsøgende. Bliver man hurtig træt i ryggen og derfor kun kan arbejde i ti timer, så er man i udgangspunktet aktivitetsparat og skal ikke stå til rådighed. Vores pointe er: Vurdér nu folk som jobparat, selv om det måtte være for seks eller 12 timer,« siger han.

»Man gør de her mennesker en bjørnetjeneste«

Regeringen har i foråret proklameret en central målsætning, om at 18.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere skal tilknyttes arbejdsmarkedet i løbet af tre år.

Udover de 18.000 skal op mod 15.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere gøres jobparate og dermed løftet tættere på arbejdsmarkedet.

Dykker man ned i DA-analysen, er der for hver enkelt kommune regnet på forskellen i andelen af aktivitetsparate og andelen af personer, der er undtaget for 225-timersreglen.

På den baggrund når analysen frem til, at der eksempelvis i København er 911 flere kontanthjælpsmodtagere end i dag, der kunne stå parat til et job på seks timer eller mere.

Andre eksempler er 380 personer i Horsens Kommune, 272 i Svendborg og 154 i Ringsted.

Potentialet er imidlertid markant større, påpeger DA-analysen.

Vurderede hver kommune sine kontanthjælpsmodtageres arbejdsevne på samme vis, som de mest strikse af sammenlignelige kommuner, ville 33.500 personer skulle stå til rådighed for et arbejde på seks timer eller mere.

Kritikere vil mene, at jeres forslag er udtryk for, at alle bare skal jages ud på arbejdsmarkedet. Hvad siger du til det?

»Det, mener jeg, er misforstået. Med reglerne, som de er nu, gør man de her mennesker en bjørnetjeneste. Også for den enkelte kontanthjælpsmodtager er jeg overbevist om, at det er entydigt godt at udnytte sine kompetencer og få den selvtillid, det giver, og få den sociale kontakt, der er forbundet med at have et arbejde,« siger Jacob Holbraad.

»Vi taler om mennesker med store udfordringer«

Blandt landets arbejdsmarkedschefer understreger formand Helle Linnet, at der i hver enkelt sag er tale om en konkret og individuel vurdering.

Hun er dog varm fortaler for småjob, der kan være en trædesten ind på arbejdsmarkedet, og på den baggrund mener Helle Linnet, at man med fordel kan diskutere kriterierne for at blive vurderet jobparat.

»Halvanden time kan lyde af lidt, men hvis halvanden kan blive til tre til seks og til otte timer om ugen, så er det ikke for lidt, for så giver det adgang til, at man bliver bidragende og en del af samfundet. Forskellen på nu og for fem år siden er, at der er efterspørgsel på arbejdskraft,« siger Helle Linnet.

Omvendt er man hos Dansk Socialrådgiverforening afvisende over for tanken om at kræve, at flere står til rådighed.

»Vi taler om mennesker med store udfordringer som for eksempel psykiske lidelser, kroniske smerter og misbrug. De har brug for behandling og tilbud, der ikke handler om at skulle tage et job her og nu. En del af dem kan med den rigtige indsats vende tilbage til arbejdsmarkedet, men det kræver tålmodighed og kvalitet i indsatsen,« siger regionsformand Rasmus Balslev.

»DA forsimpler tingene vældigt meget i denne sag,« lyder kritikken fra formanden for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup Larsen (S), der peger på, at samtlige kontanthjælpsmodtagere i princippet er jobparat, for ellers skulle det være på en anden offentlig ydelse.

»Man kan ikke uden videre gøre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere jobparate, som loven er skruet sammen i dag. Vurdering af jobparathed og om en borger er undtaget for 225-timersreglen er ifølge loven to forskellige vurderinger, så hvis denne vurdering var ens i kommunerne, ville de ikke overholde loven,« siger han.

KL foreslår i stedet for, at en fritagelse fra 225-timersreglen følger den generelle vurdering om jobparathed.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) betegner DA-analysen som et indspark, »der virkelig har noget musik over sig«.

Han er åben for at se på selve definitionen af, hvornår man er jobparat.

»Det er et spørgsmål, om definitionen på at være jobparat er den rigtige, eller om vi har sat baren for højt. Det giver i mine øjne god mening at kigge på, om et udgangspunkt, hvor man skal have udsigt til fuldtidsjob inden for tre måneder, er for restriktivt,« sige Troels Lund Poulsen.

Der er godt 88.000 kontanthjælpsmodtagere. Tager man også personer på eksempelvis integrationsydelse og uddannelseshjælp, er der samlet ca. 145.000 i kontanthjælpssystemet.