Arabisk tv: Kjærsgaard taler falsk

Lederen af den arabiske tv-kanal Al Arabiya afviser DF-lederen Pia Kjærsgaards beskyldninger mod tv-kanalen som værende "falske".

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pia Kjærsgaards (DF) kritiske udtalelser om den arabiske tv-kanal Al Arabiya er falske, siger lederen af den saudiarabisk-ejede tv-kanal, Nasser Alsarami, til nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg er glad for, at det ikke er alle partier i Danmark, der har den samme opfattelse, siger Alsarami.

Pia Kjærsgaard opfordrede i weekenden til, at der bliver sat en stopper for, at Al Arabiya og en anden indflydelsesrig arabisk tv-kanal Al-Jazeera, kan sende i Danmark. Hun henviser til, at de to kanaler er fulde af had mod Vesten og en kilde til dårlig integrationen i Danmark.

- I hele den arabiske verden bliver vi ofte beskyldt for at være provestlige. At få kritik fra begge sider får os til at tænke, at vi må gøre noget rigtigt, siger Alsarami.

/ritzau/