Antorini: Ikke i orden med 78.000 unge uden uddannelse

Undervisningsminister Christine Antorini sætter sin lid til, at folkeskolereformen og flere campusmiljøer, hvor uddannelserne ligger dør om dør, vil ruste flere unge til at tage en ungdomsuddannelse.

Foto: Nikolai Linares. Studiestart på Københavns Universitet (arkivfoto).
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke i orden, at 78.000 unge mellem 15 og 24 år ikke har taget eller er i gang med en ungdomsuddannelse.

Sådan lyder det på tværs af partierne på Christiansborg, efter at nye tal ifølge Jyllands-Posten slår fast, at 78.000 unge - svarende til 14 procent af alle unge i aldersgruppen 15-24 år - ikke havde eller var begyndt på en ungdomsuddannelse i 2012.

Også undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at andelen uden uddannelse er for høj.

»Selv om fremskrivningen viser, at næsten alle i fremtiden vil gennemføre en ungdomsuddannelse, så er det ikke i orden, at næsten 80.000 unge står uden en uddannelse nu,« siger Antorini.

Regeringen har et mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang får en uddannelse. Og ministeriets fremskrivning viser, at 93 procent af de unge, der forlod folkeskolen i 2012, får en uddannelse, senest 25 år efter at de har forladt folkeskolen.

Men det hjælper ikke her og nu, lyder det fra Antorini, der har et bud på en løsning: Eleverne skal rustes bedre til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det skal ske dels ved at styrke folkeskolen med den reform, der netop er trådt i kraft, dels ved at placere ungdomsuddannelser under samme tag:

»Vi har brug for, at ungdomsuddannelserne arbejder tættere sammen. Og vi har gode erfaringer med campusser, hvor forskellige ungdomsuddannelser, 10. klasse-centre og uddannelsesvejledningen er placeret sammen, fordi det giver et attraktivt ungdomsmiljø for de unge, hvor deres kammerater er, selv om de går på forskellige uddannelser,« siger Christine Antorini, der vil have erfaringerne med campusser kortlagt.

Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University, er enig i, at campus-tankegangen kan være en del af svaret på at forhindre frafald fra ungdomsuddannelserne.

»Vi har meget opdelinger. Der er dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser, og de er ofte fysisk spredt, mens de i andre lande er samlet. Vores udfordring er at få skabt sammenhænge mellem de forskellige uddannelser, som børn og unge oplever i løbet af deres tilværelse,« siger han.

Andreas Rasch-Christensen foreslår blandt andet praktikforløb, der introducerer folkeskoleelever til ungdomsuddannelser.

»Og så skal man sætte ind med tidlig læring, der giver eleverne forudsætninger for at klare de karakterkrav, de bliver mødt med senere,« siger han.

Andreas Rasch-Christensen peger på, at politikerne har strammet adgangskravene til erhvervsuddannelserne, ligesom man er på vej til at gøre det til gymnasierne. Det kan i sig selv øge antallet af unge, der ikke får en uddannelse, fordi de risikerer, at der ikke er plads til dem på ungdomsuddannelserne.

Det får dog ikke Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen (V), til at ryste på hånden.

»Vi må ikke sænke kvaliteten for at få de 78.000 unge ind. Vi skal sørge for, at de har forudsætningerne og motivationen for at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Og så må vi også appellere til, at der er noget personligt ansvar her. Politikere og uddannelsesinstitutioner har lagt en utroligt spændende menu frem, men vi kan ikke tvinge de unge til at spise, hvis de ikke er bare lidt sultne selv og kan se fordelene,« siger Peter Juel Jensen.