Antorini: »Det skal være sådan, at det billede vender, når skole­reformen kommer i gang.«

Den øgede tilstrømning til fri- og privatskoler vil vende, når skolereformen får tid til at virke, mener undervisningsministeren.

»Flere forældre skal synes, at folkeskolen er det attraktive førstevalg for deres børn,« fastslår undervisningsminister Christine Antorini. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2012 præsenterede statsminister Helle Thorning-Schmidt første gang danskerne for skoleeleven Emil, der skulle gå i »Fremtidens folkeskole«, som efter en reform skulle ende som »verdens bedste«. I dag, hvor den omfattende skolereform har været i gang i snart et skoleår, ser flere og flere af Emils skolekammerater ud til at vælge folkeskolen fra til fordel for fri- og privatskoler.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) spåede ellers i kølvandet på reformens vedtagelse, at det faglige løft ville betyde, at »flere forældre igen vælger folkeskolen til«. Men nye tal fra landets kommuner viser, at udviklingen endnu ikke er vendt, og i det kommende skoleår vil 17 pct. af eleverne gå i alternative skoletilbud.

Men det er også for tidligt at høste frugterne af skolereformen, mener Christine Antorini.

»Flere og flere vælger de frie og private skoler, og det skal være sådan, at det billede vender, når skolereformen kommer i gang. Det er et af målene, men vi er jo endnu ikke kommet igennem år ét med reformen, så den skal have lov til at komme i gang,« siger hun.

Ifølge Christine Antorini skal forældrenes tilvalg af frie og private skoler sandsynligvis findes i, at der i de senere år er sket meget med skolestrukturerne i landets kommuner, herunder skolesammenlægninger, blandt andet som følge af økonomisk smalhals.

»Men flere forældre skal synes, at folkeskolen er det attraktive førstevalg for deres børn. Vi har en lang og god tradition for en folkeskole, hvor alle børn møder hinanden på kryds og tværs, og det sikrer sammenhængskraft i samfundet,« fastslår Christine Antorini, der tror på, at det også vil manifestere sig, nu der er kommet mere »ro« på arbejdet med reformens indhold.

SF: Kommuner skal prioritere bedre

Hos SF mener undervisningsordfører Annette Vilhelmsen, at de nye skøn over privatskoleelever bør være en løftet pegefinger til kommunerne. Også hun kalder det vigtigt, at folkeskolen er en »folkeskole« og altså det klare valg, men så skal kommunerne også prioritere området flere.

»Hvis kommunerne reelt ønsker, at deres folkeskoler styrkes, så skal de også lægge økonomien i det, og vi har desværre kunnet konstatere, at ikke alle kommuner har brugt de penge, vi har sendt fra Folketinget til at få implementeret reformen,« siger hun og peger også på en fejlskudt inklusionsindsats som en problematik, der kan spænde ben for folkeskolen­.

Spørgsmålet om inklusion – og behovet for at gentænke den inklusionsaftale, der blev vedtaget bredt i 2012 og satte det mål, at 96 pct. af alle skolebørn skal modtage normal undervisning i folkeskolen – blev kastet ind i valgkampen i den forgangne uge, da Venstre præsenterede et samlet børne- og uddannelses­udspil.

»Der er nogle ting, vi gerne så anderledes i folkeskolen, men det tror jeg også, vi kan få igennem, når valgkampen har lagt sig. Venstre står 100 pct. bag folkeskolereformen. Det har været vores klare mål, at folkeskolen skulle blive bedre, og det er den også blevet, men vi vil på ingen måde begrænse forældrenes ret til at flytte deres børn til en fri- eller privatskole. Og jeg håber, at tallene vidner om engagerede forældre, der har været ude at finde det skoletilbud, der passer deres barn bedst,« siger Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen.

Også Det Konservative Folkepartis Mai Mercado holder fast i forældrenes valg til selv at vælge skole, selv om hun gerne vil sikre dem muligheden for at vælge en »stærk« og »konkurrencedygtig« folkeskole. Hun læser de nye tal som en advarsel om, at ikke alle forældre er lige begejstrede for reformen og »heldagsskolen med lektiecafeer«, som hendes parti ikke tilsluttede sig.

»Jeg kan godt forstå, at forældrene stemmer med fødderne, for der har været meget stor debat om den lange skoledag, hvor ens barn skal tvinges i lektiecafé. Hvis man gerne selv vil læse lektier med ungerne eller foretrækker, at ens barn går til sport, så tager man bestik af det,« siger ordføreren, der peger på, at de obligatoriske lektiecafeer samt et for ufokuseret indhold i de såkaldt understøttende timer er »børnesygdomme« i folkeskolen, som der bør kigges på snarest.