For andet år i træk falder antallet af parallelsamfund på regeringens årlige liste.

Der er nu fem boligområder i Danmark, der opfylder kriterierne for at være et parallelsamfund. I 2024 var der otte, og i 2023 var der 12.

Den opdaterede liste over parallelsamfund er mandag blevet offentliggjort af Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Faldet af parallelsamfund viser ifølge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), at lovgivningen virker - og det glæder hende.

- Det betyder, at der igen i år er endnu flere børn og unge, der kan vokse op i nogle boligområder, hvor man ser, at normen er, at man tager en uddannelse og går på arbejde, siger hun til Ritzau og tilføjer, at ældre også kan føle tryghed i deres boligområder.

De fem parallelsamfund på listen er alle gengangere. Der er altså ikke kommet nye boligområder på listen, der tidligere blev kaldt ghettolisten.

Boligområderne på listen er Tåstrupgård i Høje-Taastrup, Sundparken i Horsens, Vollsmose i Odense samt Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus.

I 2024 havde de fem områder selskab af Askerød i Greve, Stengårdsvej i Esbjerg og Skovvejen/Skovparken i Kolding, men de tre boligområder er nu udgået af listen over parallelsamfund.

Det skyldes, at andelen af dømte er faldet i de tre boligområder.

Dermed opfylder de tre områder ikke længere mindst to ud af fire kriterier, som skal til, for at et område kommer på parallelsamfundslisten.

Ud over at opfylde to ud af fire kriterier, der ud over kriminalitet handler om uddannelse, indkomst og beskæftigelse, skal boligområdet have mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent.

Skovparken i Kolding er et af de områder, der er røget af listen, fordi andelen af dømte er faldet - dog er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande og beboere uden for arbejdsmarkedet steget.

Sophie Hæstorp Andersen mener dog godt, at man kan konkludere, at områder, der er røget af listen, er blevet bedre boligområder.

- Jeg synes godt, at man kan sige, at når der for eksempel er færre kriminelle i et område, eller vi ser et uddannelsesløft flere steder, flere, der er i beskæftigelse, så bliver det altså bedre boligområder, siger hun.

Når lovgivningen om parallelsamfund opdeler i "vestlige" og "ikkevestlige" indvandrere, er der tale om forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Sådan lød det fra EU-Domstolens generaladvokat i et forslag til en afgørelse i februar.

Østre Landsret har bedt EU-Domstolen om en afklaring af, om den danske lov er forenelig med et EU-direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Anmodningen fra Østre Landsret skyldes to sager ved domstolen, hvor beboere er blevet opsagt eller genhuset fra almene boliger i to boligområder, der tidligere var på parallelsamfundslisten. Beboerne mener, at der er tale om forskelsbehandling, men det er foreløbig blevet afvist ved danske domstole.

Den endelige afgørelse fra EU-Domstolen ventes 18. december ifølge fagbladet Boligen.

Hæstorp Andersen understreger, at det ikke er muligt at foretage en reel vurdering af dommens potentielle betydning for dansk ret, før der ligger en endelig kendelse.

- Uagtet hvad domstolene måtte komme frem til, så er det klart, at vi selvfølgelig vil granske denne dom meget nøje og finde ud af, hvad der skal gøres, siger hun.

Hvis et boligområde har været på listen over parallelsamfund i fem år, kommer det på en liste over omdannelsesområder.

Det betyder, at kommunen og boligorganisationen skal lave en udviklingsplan for, hvordan andelen af almene familieboliger kan komme ned på 40 procent inden 2030.

De fem boligområder på parallelsamfundslisten er også de fem nuværende omdannelsesområder.

Det er en politisk målsætning, at der i 2030 ikke længere er nogen parallelsamfund i Danmark.

Den første ghettoliste blev præsenteret i 2010.

I 2021 blev begrebet ghettoområde erstattet af parallelsamfund i ministeriets årlige opgørelse.

Listen over parallelsamfund kommer hvert år 1. december.

/ritzau/