Ansøgninger om familiesammenføring vælter ind

Antallet af danskere, der søger om at få deres udenlandske ægtefælle med til landet, vokser kraftigt, viser tal fra inte­grations­ministeren. DF kræver en forklaring.

Statsministeren mener, at der kun var tale om »et lille hjørne« af udlændingepolitikken« da Berlingske Tidende og en EU-dom beviste, at den strammede danske udlændingelov let kunne omgås via EU-reglerne.

Men det vælter tilsyneladende ind med ansøgninger om familiesammenføringer fra det lille hjørne.

I alle tilfælde viser dugfriske tal fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at antallet af verserende sager om familiesammenføring i november var på 4.068 i Udlændingeservice og 321 i ministeriet. Altså næsten 4.400 sager. I begyndelsen af 2007 var det samme tal ifølge Ritzaus Bureau på godt 2.800 sager.

»Det er jo en voldsom stigning, og forklaringerne kan være flere,« siger Venstres medlem af indfødsretsudvalget Eyvind Vesselbo.

»Dels har flere ventet på, at de bliver 24 år, og så er der jo flere efterkommere. Endelig kan det jo også være, at dette er resultatet af det såkaldte EU-hul,« siger Eyvind Vesselbo. Han har som kultursociolog arbejdet med indvandring i over 15 år, og i sommer erklærede han her i avisen, at porten til Danmark igen står åben.

Hos Dansk Folkeparti tager man oplysningerne særdeles alvorligt. Partiets medlem af indfødsretsudvalget, Søren Krarup, sagde i december til Berlingske Tidende, at udlændingeloven er »skudt i stumper og stykker«. Så langt vil næstformand Peter Skaarup ikke gå, men han vil alligevel have en forklaring på tallene.

»Hvis det her er udtryk for, at der er flere familiesammenføringer på vej. så vil vi interessere os meget for det og se på, hvad baggrunden er. Vi må have ministeren til at forklare os, hvordan de her tal hænger sammen,« siger Peter Skaarup, der understreger, at det vigtige er, at de mennesker, der kommer ind i Danmark, vil »integreres og bidrage til det danske samfund«.

»Hvis de vil det, er der ikke noget problem,« siger han og erkender, at det kan være svært at dokumentere.

Dansk Folkeparti indgik i efteråret en aftale med regeringen for at dæmme op for virkningerne af EU-reglerne. Peter Skaarup understreger derfor, at det er for tidligt at sige, om antallet af tilladelser også vil stige i takt med antallet af ansøgninger. Som en del af aftalen blev det besluttet, at partiet skal holdes tæt orienteret om udviklingen i tallene, og derfor er der løbende møder om sagen mellem integrationsministeren og Dansk Folkeparti.

»Indtil nu har tallene tydet på, at der ikke er en voldsom stigning i antallet, der kommer ind via EU-reglerne. Så det ser ud til, at vores værn mod EU-reglerne virker. Men det er for tidligt at sige endnu. I det hele taget er der god grund til at få en forklaring på de her tal,« siger han.