Folketingets uafhængige kontrollanter, Rigsrevisionen, har gransket 60 af de største engangsudbetalinger i staten - f.eks. bonusser, honorarer og vederlag og B-indkomst - og fundet graverende fejl. I 37 pct. af sagerne var der fejl og mangler, og i flere tilfælde er »væsentlige regelsæt« blevet overtrådt.

Særligt slemt står det til på områder, der hører under Undervisningsministeriet, Uddannelsesministeriet og Skatteministeriet.

Her er en række eksempler fra revisionens kulegravning.

Bonusser
Rigsrevisionen har fundet flere sager, hvor offentligt ansatte chefer har fået for meget i bonus - eller resultatløn, som det kaldes.

I to tilfæde har ledere fejlagtigt fået for store bonusser. Et tredje eksempel nævnes, hvor en direktør fik både feriegodtgørelse på 12,5 pct. og særlig feriegodtgørelse på 2,5 pct. Det er i strid med reglerne.

Andetsteds fik en rektor på én gang udbetalt fire års bonusser med en stykpris på mellem 124.000 og 144.000 kr. uden tilstrækkelig mulighed for at vurdere vedkommendes egentlige resultater. Endnu en rektor fik 100.000 kr. for »en særlig indsats« - oven i den eksisterende resultatløn på 160.000 kr.

Almindelig løn
En ansat i Erhvervs- og Vækstministeriet fik hver måned i otte år ca. 500 kr. for meget i løn. En anden medarbejder modtog fejlagtigt ca. 2.800 kr. for meget om måneden i 10 måneder.

Fratrædelsesgodtgørelse
I flere tilfælde har Skatteministeriet givet »favorable vilkår« til fyrede chefer. I en konkret sag fik en medarbejder fem års løn på trods af, at personen selv ønskede at stoppe et år før, kontrakten udløb.

Som Rigsrevisionen formulerer det, er det et eksempel på »manglende skyldige økonomiske hensyn«.

Honorarer
En chefkonsulent på en uddannelsesinsitution fik en timeløn på ca. 290 kr. Men så stoppede vedkommende sin fastansættelse - og arbejdede i stedet på konsulentbasis. Ny timeløn: 800-850 kr. Med omkring 15 timers arbejde om ugen fik personen dermed samme årsløn, som det førhhen krævede et fast fuldtidsjob at tjene hjem. Oven i det fik personen udbetalt 6.000 kr. for meget i bonus.

Rigsrevisionen konkluderer, at »der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget skyldige økonomiske hensyn«.

Overarbejde
På uddannelsesinstitutioner må arbejdstiden ikke overstige 48 timer om ugen set over en periode på 4 måneder. Meningen er at begrænse antallet af dyre overarbejdstimer.

Men i syv ud af ti sager, som Rigsrevisionen har undersøgt, skete det alligevel. En afdelingschef på en erhvervsskole har f.eks. fået 1,3 mio. kr. for 4.116 timer på et år. Det svarer til en arbejdsdag på 11,3 timer set over alle årets 365 dage. En ansat på et erhvervsakademi har noteret 1.901 timer alene i første halvår 2013. Det svarer til 68 timer om ugen.

Rigsrevisionen finder det »bemærkelsesværdigt«, at timetallene er så »usædvanligt høje«.

Skat og Skatteministeriet har fortsat med at udbetale tillæg på 50 pct. for overarbejde til special- og chefkonsulenter, velvidende at det er i strid med overenskomsten. Ministeriet oplyser, at nye regler fra 1. januar 2014 har sat en stopper for den praksis.

Timeløn
En timelønnet lærer må ifølge reglerne ikke arbejde mere end 780 timer om året. Ellers skal de ansættes på almindelige vilkår, der typisk giver bedre rettigheder ift. sygdom, opsigelse og pension.

Alligevel har Rigsrevisionen fundet, at knap 200 personer - primært ansat under Uddannelsesministeriet - har overskredet den grænse. Konkret har fire undervisere fra erhvervsskoler og én fra et universitet fået løn for 1.870-2.700 timer. Altså langt over den fastsatte grænse.

Der er tale om »systematiske fejl«, konkluderer Rigsrevisionen.

Censorvederlag
Ifølge et cirkulære skal det tilstræbes, at censorer højest har 125 timer per semester/halvår. Det skal sikre spredning, og at det ikke er de samme personer, som gang på gang eksaminerer de studerende.

Alligevel har Rigsrevisionen lokaliseret ca. 150 tilfælde, hvor den hovedregel er blevet brudt. Helt galt gik det på et unavngivent universitet, hvor en person har modtaget 1,2 mio. kr. for 2.877 censortimer. Altså over 10 gange mere, end reglerne tilsiger.

Rigsrevisionen finder det »ikke tilfredsstillende«.

Løn under fravær
Rigspolitiet har måttet finde 30 mio. kr. til op mod 10.000 ansatte i politiet og anklagemyndigheden, der gennem en årrække ikke har fået udbetalt nok i løn under fravær. Det er »ikke tilfredsstillende«, konstaterer Rigsrevisionen.

Fejlen ramte medarbejdere, der arbejdede i skiftehold og ikke har fået de tillæg, de var berettiget til, ved sjette ferieuge og omsorgsdage. Fejlen blev opdaget ved Rigsrevisionens gennemgang og er ved at blive rettet op.