Anklagemyndigheden regner med 8-10 måneders fængsel efter VM-dødsvold. Nu reagerer politikerne
Anklagemyndigheden forventer otte til ti måneders fængsel til den formodede gerningsmand, der i juni slog en 32-årig svensker i halsen, som senere døde af sine kvæstelser. Det er alt for lidt, siger flere retsordførere på Christiansborg.

