Selv om partistøtteloven på lange stræk er enkel og soleklar, så er den i flere tilfælde blevet brudt og omgået de senere år.

Nogle politikere har undslået sig med, at der har været tale om fejl, andre har med åbne øjne omgået lovens hensigt, mens store pengedonorer har holdt deres bidrag hemmelige for offentligheden via en række sindrige konstruktioner.

Nu viser det sig, at selveste Justitsministeriet og Indenrigsministeriet, som administrerer loven, i en periode selv kan have bidraget til en forvrænget opfattelse af reglerne.

En aktindsigt, som Berlingske har fået fra Justitsministeriet og Indenrigsministeriet, i partiernes interne kommunikation om partistøttereglerne, viser, at de to ministerier sidste år ifølge eksperter afgav urigtige oplysninger til en journalist, som ville orientere sig i reglerne. Oplysningerne førte til en ukorrekt omtale af partistøtteloven i medierne og fik en række centrale aktører fra flere af de største partier på Christiansborg til uretmæssigt at konkludere, at der nu var endnu et smuthul i den omdiskuterede lov.

Aktindsigten viser, at en journalist fra Jyllands-Posten den 12. juni 2014 skrev til Indenrigsministeriet for at få udredt et centralt spørgsmål: Skal partiernes lokale kredsforeninger indsende deres regnskaber til myndighederne? Formålet med spørgsmålet var at få afklaret, om partiforeningerne helt ned på lokalt niveau har pligt til at orientere myndighederne, hvis de modtager større pengebeløb fra private donorer. Det var aktuelt, fordi der de seneste år har pågået en diskussion om borgernes mulighed for at få indsigt i politikernes økonomiske sponsorer.

Af aktindsigten fremgår det, at Indenrigsministeriet i sit udkast lægger op til at svare journalisten korrekt: At de lokale foreninger ikke efter partiregnskabsloven skal oplyse noget om den økonomiske støtte. Så langt så godt.

Undersøgende serie: Læs Berlingskes afdækning af de politiske pengestrømme

Men da Indenrigsministeriet for god ordens skyld sender udkastet til besvarelsen forbi Justitsministeriets kronjurister, går det tilsyneladende galt. Juristerne sletter Indenrigsministeriets juridisk korrekte svar og erstatter det med følgende pasus:

»Partiernes kredsforeninger er ikke omfattet af partistøtteloven og partiregnskabsloven.«

Det er korrekt, at de lokale foreninger ikke er omfattet af partiregnskabsloven, men de er omfattet af partistøtteloven. Indenrigsministeriet sætter dog ikke spørgsmålstegn ved topjuristernes korrektion, og svaret bliver tilsyneladende godkendt i toppen af Indenrigsministeriet.

»Tak for de fine bemærkninger, som vi ikke har bemærkninger til, og som vi nu lægger op i vores eget hus,« skriver afdelingschef for Økonomi - og Indenrigsministeriets juridiske afdeling, Hans B. Thomsen, til Justitsministeriet.

Hvor langt op i ministeriet, svaret bliver blåstemplet, vides ikke. Men der er ikke mange niveauer over afdelingschefen i et ministerium. Kun departementschefen og den daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) var på papiret placeret højere end afdelingschefen i ministeriets interne hierarki.

Det skriftlige svar betyder, at Jyllands-Posten tilsyneladende står på relativt sikker journalistisk grund, da avisen søndag den 15. juni sidste år bringer en artikel med overskriften »Endnu et hul i partistøtteloven«.

Ikke mindst da en af landets fremmeste juridiske eksperter på området Jørgen Albæk Jensen bakker op om udlægningen.

Men i dag erkender juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet entydigt, at både han og ministerierne tog fejl.

»Det var en fejl. Jeg havde i en periode den vildfarelse, at kredsforeningerne ikke var omfattet. Men det er de. Det er jeg simpelthen blevet klogere på senere,« siger juraprofessoren, som også sidder i regeringens ekspertudvalg for partistøtte.

Han mener samtidig, at myndighedernes svar er kritisabelt og faktuelt forkert.

»Det er selvfølgelig ikke godt, at ministeriet i sit svar ikke ved, hvad der står i loven. Det må man sige. Man burde have taget lovteksten frem og kigget på, hvad der står,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Ekspert: Det er dumt

Heller ikke Oluf Jørgensen, der i mere end 20 år var universitetslektor i forvaltningsret og nuværende forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er i tvivl om, at ministerierne afgav forkerte oplysninger. Han har gennemgået Berlingskes aktindsigt og konstaterer, at fejlen opstod i Justitsministeriet.

»Fejlen sker i første omgang i Justitsministeriet, da de laver en korrektion til Økonomi- og Indenrigsministeriets udkast. I næste omgang er det Økonomi- og Indenrigsministeriet, som svarer. Dér burde de reagere, da der er tale om en oplagt fejl. Det er dumt, at man bare retter sig efter, hvad Justitsministeriet skriver,« siger Oluf Jørgensen.

Af partistøttelovens paragraf 10b fremgår det tydeligt, at partistøtteloven også omfatter donationer, som er blevet givet til »partiets eventuelle kredsorganisationer i vedkommende region«.

Ingen kommentarer fra ministre

Trods adskillige henvendelser samt en udførlig skriftlig gennemgang af sagen, har hverken Justitsministeriets embedsmænd eller justitsminister Mette Frederiksen (S) ønsket at udtale sig om sagen.

Justitsministeriet har de seneste år været centrum for flere problemsager heriblandt den såkaldte Christiania-sag, som førte til tidligere justitsminister Morten Bødskovs afgang samt omrokeringer i embedsapparatets top. Men Justitsministeriet, som forfattede den kritiserede formulering, henviser til Indenrigsministeriet i denne sag. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigsminister Morten Østergaard, men i en mail skriver Indenrigsministeriet:

»Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriets svar er blevet opfattet sådan, at der ikke i nogen henseende findes en regulering af kredsforeningernes forhold i partistøtteloven, kan ministeriet bekræfte, at dette ikke er en korrekt forståelse af ministeriets formulering,« skriver chefkonsulent fra forvaltningsjuridisk kontor i Økonomi- og Indenrigsministeriet, Christine Boeskov, i en skriftlig udtalelse til Berlingske.

Hun hæfter sig ved, at ministeriets svar skal ses i lyset af, at journalisten spurgte til indleveringen af partiernes lokale regnskaber.

»Ministeriet forholdt sig således i sit svar alene til spørgsmålet om reguleringen af regnskabsaflæggelse, da det var det, som journalistens spørgsmål handlede om,« skriver ministeriets chefkonsulent.

Kritik fra Enhedslisten

Ikke desto mindre vælger Indenrigsministeriet efter indspark fra Justitsministeriet at svare Jyllands-Posten, at partiernes kredsforeninger heller ikke er omfattet af partistøtteloven, som ikke har noget med kredsforeningernes regnskabsaflæggelse at gøre, men derimod er helt central, når det handler om indberetning og offentlighed om private støttebeløb på over 20.000 kroner.

Og så er der tale om decideret misinformation, mener en del af regeringens parlamentariske grundlag.

»Det er uden for enhver tvivl, at de to ministerier misinformerer om lovgivningen. Én ting er, at den nuværende lovgivning om partistøtte ikke sikrer den nødvendige åbenhed om partiernes og politikernes sponsorer. Men at kronjuristerne i Justitsministeriet ligefrem går ud og misinformerer om den eksisterende lovgivning, det er stærkt kritisabelt,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Fejlen blev ikke korrigeret

Omtalen i Jyllands-Posten førte i en kort periode til forvirring om reglerne blandt flere politikere på Christiansborg. Både Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, og Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, konstaterede på grundlag af de fejlagtige oplysninger, at der var et hul i loven. Alligevel forsøgte Indenrigsministeriet ifølge Berlingskes oplysninger aldrig at korrigere oplysningerne over for Jyllands-Posten, selv om oplysningen kunne være afgørende for borgernes mulighed for at få indsigt i pengedonationerne til de folkevalgte.

De tilsyneladende misvisende oplysninger har ikke haft betydning for de mange sager om omgåelse af loven, som Berlingske har beskrevet, da sagerne ligger før Indenrigsministeriets svar til Jyllands-Posten, og cirka fem måneder efter JP-svaret - i november 2014 - afgav Indenrigsministeriet igen korrekte oplysninger om reglerne til Berlingske.

Men svaret til Jyllands-Posten betød, at sagen også blev et parlamentarisk spørgsmål. DF-gruppeformand Peter Skaarup stillede få dage senere et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til daværende indenrigsminister Margrethe Vestager (R) om sagen. Her ville Skaarup gerne kende ministerens holdning til, »at partistøtteloven i dag ikke omfatter donationer til de politiske partiers kredsforeninger, hvilket opfattes som et hul i loven«. Han spurgte også, om ikke ministeren ville »drage omsorg for, at kredsforeninger også bliver omfattet af partistøtteloven«.

Her kunne Vestager og hendes embedsmænd have svaret, at kredsforeningerne allerede er en del af partistøtteloven. Men heller ikke i svaret til Folketinget blev oplysningen korrigeret af den ressortansvarlige minister. Hun nøjedes i stedet med at forholde sig til faktum, at regeringen havde nedsat et ekspertudvalg til at kigge på reglerne.

DF: Utilfredsstillende og skuffende

Den håndtering er Peter Skaarup langt fra tilfreds med.

»Det er utilfredsstillende og skuffende, at den daværende indenrigsminister ikke benytter lejligheden til at præcisere reglerne, når der bliver spurgt til problematikken fra et folketingsmedlem - i dette tilfælde mig,« siger Peter Skaarup, som heller ikke mener, at Justitsministeriet og Indenrigsministeriet svarer korrekt på det oprindelige spørgsmål.

»Det er skuffende og problematisk, især når der er tale om rent faktuelle spørgsmål. Det fremgår jo klart af paragrafferne og bemærkningerne til loven, at kredsforeninger også er omfattet af partistøtteloven. Der burde være bedre styr på tingene hos justitsministeren,« siger Peter Skaarup.

Han kræver nu en forklaring fra regeringen i sagen, mens Enhedslisten ønsker en redegørelse for forløbet og en forvisning om, at der ikke er tvivl om reglerne rundt omkring i landet.

»Der er ingen tvivl om, at Økonomi- og Indenrigsministeriet står overfor et oprydningsarbejde i den her sag. Det er deres ansvar at sikre, at der ikke hersker tvivl om lovgivningen. Så jeg forventer, at ministeriet selv tager kontakt til de relevante kredsforeninger for at oplyse dem om de regler, der gælder,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.