Angreb på LA-minister for kommentar om fattige: Dumt og kynisk

At Danmark på tre år skulle have fået dobbelt så mange fattige stemmer ikke overens med virkeligheden, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll. Udtryk for ministerens sociale blindhed, lyder kritikken fra Enhedslisten.

»Det er en dum kommentar. Det er en kommentar, hvor LA-ministeren siger, at fattigdom er sådan noget, der findes i Afrika med børn med store maver, og hvor man dør af tørst.  Det er rigtigt, at den type fattigdom har vi ikke i et meget mere velstående samfund som det danske. Men det betyder ikke, at vi ikke har fattigdom i Danmark,« siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted, der kritiserer økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll for kynisme, når han ikke vil anerkende ny opgørelse over fattige danskere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger