Danmark og en række europæiske lande har længe været naive og underprioriteret forsvaret - og Danmark har været det længere end flere andre.
Det mener selvstændig sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo, fordi Norge, Sverige og Finland allerede har lagt bestillinger ind på langtrækkende præcisionsvåben, som den danske regering onsdag udtalte et ønske om.
- Nu gør vi op med den naivitet, der har været omkring forsvarspolitikken i Danmark med forestillingen om, at man kan forsvare sig ved at parere beskydning. Det kan man ikke, siger den tidligere ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste.
På et kort pressemøde onsdag sagde de tre partiledere i regeringen, at Danmark skal have et militært forsvar i form af langtrækkende angrebsvåben, der kan modstå trusler fra for eksempel Rusland.
Det er uvist, hvad det kommer til at koste, hvornår det kan anskaffes, og hvad det består af, men "missiler og droner" blev nævnt på pressemødet.
Regeringen kalder principbeslutningen for et paradigmeskift, som forligskredsen nu bliver præsenteret for.
Beslutningen kommer efter hændelsen i Polen, hvor op mod 20 russiske droner brød landegrænsen og blev skudt ned.
Rusland invaderede for tre et halvt år siden Ukraine, og siden har de to lande været i krig.
Jakob Kaarsbo kalder beslutningen på tide.
- Man bliver også nødt til at kunne slå igen, fordi på et eller andet tidspunkt, så bliver det skjold, som modstanderen hamrer løs på, altså slået i stykker.
- Sådan har det været historisk, og sådan er det også i dag. Hvis man vil forsvare sig, så skal man også kunne ramme modstanderen i dybden, siger han.
Han har ikke umiddelbart et bud på, hvilke systemer som er favorit, men nævner, at Norge har det norske JSM, Sverige har bestilt svensk-tyske KEPD-350, og Finland har valgt amerikanske JASSM.
Hans bud er, at Danmark vælger europæisk, hvilket også skete i sidste uge, da Folketinget nikkede ja til at bruge over 50 milliarder kroner i danmarkshistoriens største våbenindkøb i form af jordbaserede luftforsvarssystemer.
Forsvarsministeriet afviser at svare på, om langtrækkende præcisionsvåben er en del af Natos styrkemål, da de er fortrolige.
/ritzau/