Analyse: Uligheden vokser hurtigst på Sjælland

Uligheden vokser hurtigere på Sjælland, end den gør i Jylland. Samtidig har børn af ufaglærte sværere ved at bryde den sociale arv i en række sjællandske kommuner, mens en række jyske kommuner ligger i toppen her. Endelig er det også

De sociale og sundhedsmæssige forskelle er størst på Sjælland. Det er også her, folk ifølge AE Rådet i stigende grad bosætter sig i »eliteghettoer«, her Tuborg Havn. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

I de senere år har der været en tendens til, at uligheden har været stigende i Danmark. Selv om vi er langt fra eksempelvis amerikanske tilstande, er forskellen mellem rig og fattig vokset støt gennem de seneste 25 år. Dykker man ned i tallene, ser man, at det særligt er øst for Storebælt, at denne udvikling har taget fart: Der er markant større forskelle mellem top og bund øst for Storebælt end vest for Storebælt.

En måde at måle indkomstuligheden på er ved den såkaldte Gini-koefficient. Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos én enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige.

Mens der i 1985 var en forskel i Gini-koefficienten på ét point mellem Jylland og Sjælland, så er denne forskel nu på 3,7 point. Altså har der næsten været en firedobling af forskellen i uligheden målt på Gini-koefficienten mellem Jylland og Sjælland i perioden. Det er vist i figuren.

En anden måde at illustrere indkomstforskellen på er ved at sammenligne gennemsnitsindkomster i de forskellige kommuner. Også her er forskellene størst i Østdanmark.

I 1985 havde indbyggerne i den rigeste kommune (Hørsholm) i gennemsnit en indkomst, der var 1,5 gange så stor som indbyggerne i gennemsnit havde i den fattigste kommune (Lolland). I 2011 er dette forhold vokset til en faktor 2. I 2011 havde indbyggerne i den rigeste kommune (som i 2011 er Gentofte Kommune) i gennemsnit dobbelt så høj en indkomst som indbyggerne i Lolland Kommune.

Ser man på Jylland, havde indbyggerne i den rigeste kommune (Fredericia) en indkomst, der var 1,1 gange så stor som indkomsten i den fattigste kommune (Vesthimmerland). I 2011 er dette forhold blot vokset til en faktor 1,2, hvor Skanderborg er den rigeste kommune, og Morsø er den fattigste.

Uligheden er altså vokset markant mere på Sjælland end i Jylland og på Fyn. Polariseringen af Sjælland spiller bl.a. ind på boligområderne, som bliver mere og mere opdelte. De rigeste bosætter sig i stigende grad i »eliteghettoer«, mens udkantsområder og vestegnskommunerne har en helt anden sammensætning af beboere. Denne polarisering spiller ind på skolerne, som også bliver mere opdelte. Mens mange skoler i og nord for København har en markant overvægt af børn fra eliten, har mange skoler i udsatte boligområder på Sjælland en markant overvægt af børn fra underklassen.

Skolerne bliver mere opdelte i hele landet, og Sjælland går forrest i denne udvikling. En anden tydelig forskel, når man sammenligner Sjælland med Jylland, er forskellen i andelen af unge fra ufaglærte hjem, som bryder den sociale arv og selv får en uddannelse. Særligt unge fra ufaglærte hjem i Vestjylland er gode til at bryde den sociale arv og selv få en uddannelse, mens det står markant værre til på Vestsjælland, Lolland og en række københavnske vestegnskommuner, hvor de unge har langt sværere ved at bryde den sociale arv.

En tredje forskel er sundheden. De laveste levetider i landet finder man på Sjælland. De 15 kommuner med de laveste restlevetider ligger alle på Sjælland, mens restlevetiderne i f.eks. Vestjylland er blandt de højeste i landet. Der er altså en række interessante elementer at holde sig for øje i sammenligningen af Sjælland og Jylland.

Mens uligheden er mindst i Jylland, er det også her, at flest bryder den sociale arv. De laveste levetider findes i en række sjællandske kommuner, og skolerne er typisk mere opdelte på Sjælland end i Jylland.

Det er en række bemærkelsesværdige sammenfald. Det er ikke sikkert, at det er den større ulighed på Sjælland, der har medført negative effekter på den sociale arv og levetider i bestemte områder af Sjælland. Sammenfaldet siger så at sige ikke noget om kausaliteten mellem ulighed på den ene side og social arv og sundhed på den anden.

Det er dog værd at tænke over, at mange af de ting, der ofte fremhæves i Danmark – lille forskel på høj og lav, blandede folkeskoler og høj social mobilitet – i vid udstrækning kan genfindes i Jylland, mens Sjælland er ved at bevæge sig væk fra dette med større ulighed, polariserede boligområder og opdelte skoler til følge.