Analyse: Udlændinge-politiken under pres fra EU

Den danske udlændingepolitik beskydes fra EU, der allerede har fået et par fuldtræffere ind. Spørgsmålet er, hvor længe de danske regler giver mening.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Selv om VK-regeringen anser sit udlændingekort for at være et es, så stikker det ikke hvad som helst. EU har i flere omgange overtrumfet Danmark. Det irriterer selvsagt regeringen og ikke mindst støttepartiet Dansk Folkeparti.

Men sagen er, at selv om Danmark har undtagelser for EUs retlige samarbejde, og dermed ikke er omfattet af den fælles indvandringspolitik, så er vi bundet af reglerne om fri bevægelighed mellem landene.

Og det indebærer retten til at medbringe sin familie - uanset hvilken nationalitet den har - hvis man arbejder i EU. Ja, faktisk er det nok at sidde i sit hjemland og sælge tjenesteydelser - for eksempel sprogkurser eller frimærker - hen over grænsen, for at blive anerkendt som »arbejdstager« i EU-retlig forstand. Og er man arbejdstager, kan man flytte rundt med sin familie.

Det er der mange danskere, der har benyttet ved at flytte til Sverige i en periode, og få sin udenlandske ægtefælle familiesammenført der. Men de danske myndigheder har opstillet tre forhindringer.

1) Familien skal have haft lovligt ophold i det land, man har arbejdet i.

2) Danskeren skal have haft arbejde eller været selvstændig i landet.

3) Danskeren skal kunne ernære sig selv ved hjemkomsten til Danmark.

Men i december lod EF-Domstolen hammeren falde i endnu en sag. Den slog fast, at en hollandsk mand godt måtte flytte hjem fra England med sin familiesammenførte datter, selvom han ikke havde noget job at vende hjem til.

Der røg den danske regerings forhindring nummer tre, hvilket Udlændingeservice erkendte i januar og ændrede praksis.

Men ikke nok med det. De to andre forhindringer er også under beskydning. I 2006 fik en dansk journalist EU-Kommissionen til at udtale, at forhindring nummer to også er ugyldig efter Kommissionens opfattelse. Og i den rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier om de danske EU-forbehold, der udkom for to uger siden, skriver DIIS direkte, at det ikke kan udelukkes, at Kommissionen på et tidspunkt vil rejse en sag mod Danmark for traktatkrænkelse af samme grund. Dermed er forhindring nummer to i skudlinjen.

Og endelig venter juridiske eksperter i øjeblikket på en afgørelse fra EF-domstolen i en tysk sag, som meget vel kan falde ud på en måde, så det bliver ugyldigt at kræve, at familien til EU-borgeren skal have haft lovligt ophold i det andet EU-land for at kunne flytte med over grænsen.

For Dansk Folkeparti er EF-domstolen selvsagt lige så velset som fodvorter: Domstolen tolker reglerne meget liberalt, dens afgørelser skal følges og så sent som i aftes fastslog integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at regeringen vil følge EUs retningslinjer.

Men hvis regeringens små forhindringer en efter en bliver kendt ugyldige, begynder tingene, at ligne en farce. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor de borgere, der bare bliver hjemme i Danmark skal straffes med strammere regler end dem, der har taget et kort ophold i et andet EU-land. Og om hvor længe det så giver mening overhovedet at opretholde de stramme danske regler?