Analyse: Spillet om NATO er uden regler

Når vigtige job i hjemlige offentlige myndigheder skal besættes, sker det som regel efter forvaltningsmæssige regler. Anderledes med internationale topstillinger. Her hersker diplomatiets junglelov. Noget Danmark åbenbart er ved at lære.

Der synes ikke at være længe til Anders Fogh Rasmussen kan skifte statsmandshabitten ud. Her ses han under et besøg i Afghanistan, hvor han besøgte de danske styrker, der er en del af NATOs tropper i landet . Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Hvis Anders Fogh Rasmussen (V) på NATOs 60-års jubilæumstopmøde om 11 dage kan tage imod sine kollegers lykønskninger med jobbet som forsvarsalliancens næste civile chef, så skyldes det ikke bare Foghs egne kvalifikationer. Ikke bare hans erfaring, hans renomme og hans CV. Det skyldes lige så meget hans nærmeste embedsmænds evne til at få placeret ham på posten. Evnen til at manøvrere internationalt og sno sig på de bonede gulve, hvor diplomaterne siger det meste i koder, og hvor århundreders traditioner for skjulte budskaber og strategisk underspil hersker.

For mens store stillinger i de hjemlige systemer kræver ansøgninger, bedømmelsesudvalg, psykologtest, panelsamtaler og demokratisk kontrol i et væk, så er det helt anderledes med et job som posten som generalsekretær i NATO.

Her er der ikke tale om en ansættelsesproces, der efterfølgende skal kunne stå for en demokratisk prøvelse, men alene et embedsmandsstyret spil, hvor de kloge narrer de mindre kloge, og hvor alle mulige andre hensyn end egentlige jobkvalifikationer tæller. Det kan der være gode grunde til, og det er der, hvis man spørger de embedsmænd, der sammen med de allerøverste toppolitikere sidder med afgørelserne. Her er jo tale om, siger de, så vigtige beslutninger, at både politisk og offentlig interesse i sagerne kan være skadelig.

På den baggrund har det danske statsministerium eksempelvis nægtet enhver indsigt i de akter, der måske/måske ikke eksisterer i sagen.

Lav profil er et must
Anders Foghs egen kommunikative stavgang i sagen har ligeledes åbenbaret, at regeringen – og ikke mindst embedsapparat – er gået helt anderledes målrettet til sagen denne gang. Mange husker nok, hvordan det eksempelvis gik for tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, da han under stor offentlig bevågenhed blev forsøgt lanceret som kandidat til samme job tilbage i 1995. Tommelfingereglen er tilsyneladende, at hvis man byder sig for meget til, så kan man lige så godt glemme det. Og når noget bliver officielt, er det nærmest det samme som at melde fra. Ud fra en demokratisk offentlighedsbetragtning, kan det forekomme tvivlsomt, at en så central post som NATO-posten – og mange, mange andre internationale poster – fordeles helt udenom faste dagsordener, procedurer og offentlig kontrol. Således er ingen af de to mænd, der nævnes som de mest oplagte bud til posten – Anders Fogh Rasmussen og den canadiske forsvarsminister Peter McKay – officielle kandidater til noget som helst. Begge har gang på gang erklæret, at de har masser af opgaver i hjemlandet, og selv om Fogh de seneste par uger ingen kommentarer har haft, har han stadig henvist offentligheden til tidligere udtalelser om, at han ikke er kandidat til nogen toppost og har i sinde at blive indtil vælgerne vil det anderledes.

Eneste regel: Ingen regler
Men sådan er det internationale spil nu en gang. Den eneste regel, der eksisterer, er nemlig den, at der ingen regler er. Og derfor kan man øjensynligt næppe tage noget som helst for gode varer. Pressen bliver brugt og misbrugt i spillet. Kandidatnavne bliver sendt af sted som prøveballoner, og det ene mere ansete medie efter det andet kan bringe nye oplysninger frem, som alle stammer fra anonyme kilder, som netop derfor kan løbe fra det hele igen, hvis det bliver nødvendigt.

Det er med andre ord ikke en kampplads for de naive eller de godtroende. Og står Fogh om 11 dage med jobbet, vil de centrale og anonyme embedsmænd kunne klappe hinanden på skulderen og skåle for, at det for en gangs skyld lykkedes Danmark at få succes i spillet uden regler og uden kontrol.