Analyse: Sådan kan de blå få flest stemmer og tabe

Målingen, der omfatter 1.490 interviewede, har en statistisk usikkerhed på plus/minus tre procent for de største partier og plus/minus to procent for de mindste, men trods den statistiske usikkerhed afslører den, hvor nervepirrende det kan blive, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver tvunget til at udskrive folketingsvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Varsom skal man være med at udråbe en vinder af et måske snarligt folketingsvalg på baggrund af en meningsmåling.

Alligevel afslører en ny måling fra Gallup, hvordan blå blok kan havne i den absurde situation, at den erobrer flest stemmer ved et folketingsvalg og alligevel taber magten. Hvorfor? På grund af stor risiko for stemmespild til Pernille Vermunds Nye Borgerlige, der netop er blevet formelt godkendt til at opstille til Folketinget.

Målingen, der omfatter 1.490 interviewede, har en statistisk usikkerhed på plus/minus tre procent for de største partier og plus/minus to procent for de mindste, men trods den statistiske usikkerhed afslører den, hvor nervepirrende det kan blive, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver tvunget til at udskrive folketingsvalg.

For i målingen erobrer hans Venstre-regeringsparti sammen med støttepartierne DF, LA, K og Nye Borgerlige et flertal på 50,2 pct. af stemmerne – men får alligevel kun 86 mandater mod 89 mandater til rød blok. Årsagen er, at Nye Borgerlige får 1,8 pct. i målingen og dermed lige præcis ryger under spærregrænsen på to procent, hvormed alle stemmer på partiet er spildt.

Men den statistiske usikkerhed for Nye Borgerlige er så stor, at det reelt lige så vel kunne være, at partiet klarer spærregrænsen. Dette ville i stedet måske kunne redde Løkke endnu en periode i statsministeriet.

Så alt balancerer på kanten af en stemmeseddel for det blå Danmark, hvis superliberalisterne fra LA gør alvor af deres trusler om at vælte regeringen, hvis partiet ikke får indfriet sit ultimative krav om en sænkning af topskatten på mindst fem procentpoint for alle.

LA vinder heller ikke nyt terræn med sin kontante fremfærd. Tværtom synes partiet at gå tilbage. Dagens nye Gallup-måling giver den dårligste opbakning til LA siden valget i juni 2015 – 6,1 procent mod 7,5 procent ved valget. I mandater er det en tilbagegang på to. Angiveligt tiltrækkes en del af partiets hidtidige vælgere af Nye Borgerlige, der groft sagt kombinerer LAs økonomiske politik med superstram flygtningepolitik a la DF.

Selv om Anders Samuelsen har talt om, hvor stålsat han er, vil målingerne givetvis lægge nyt pres på LA-lederen for ikke at vælte Løkke. I forvejen har statsministeren på snedig vis indkredset Samuelsen. Først med en 2025-plan med skatte­lettelser og vækstinitia­tiver, som dansk erhvervsliv varmt har omfavnet. Dernæst ved forleden at frede 600.000 nuværende boligejere med en permanent skatterabat for at skærme dem imod højere boligskat.

Alt dette kan LA sætte over styr ved at vælte regeringen, og det reagerer liberale vælgere givetvis også på. Under en valgkamp vil boligejere også kunne straffe Samuelsen for ikke at have leveret dem den tryghed omkring boligskatterne og de topskattelettelser, som Løkke stod klar med. For én ting er sikkert: Hvis Mette Frederiksen (S) flytter ind i Statsministeriet efter et valg, kommer der ikke topskattelettelser.